En nordjysk skrothandler, har i 2010 modtaget en dom i landsretten, der oplyste skrothandleren om at han nu havde 800 biler for meget på hans grund, sagen har derefter ligget stille og antallet af biler er nu uoverskueligt. Skrothandlerens grund ligger i Frederikshavn, og Kaj Hansen er den stolte ejer af Knivholt Autoophug.
Han har nu fået påbudt fra kommunens side, at han hurtigst muligt skal bringe bestanden af biler ned til det tilladte antal der er 500.
Bunken af skrot vokser og vokser.
Det er allerede mere end 20 år siden Kaj Hansen modtog første klage over det støt stigende antal biler på hans grund, og han har altså fortsat sin forretning lige siden, og ignoreret klagerne. Det har vist sig at miljøtilsynet, allerede tilbage i 1994 har været opmærksomme på at der har været flere biler på grunden end tilladt, og det har man så ikke reageret på i nu 28 år -og trods kommunen og miljøtilsynets viden på området, har de to instanser altså ikke gjort noget konkret ved situationen. Det har været vurderet fra kommunens side at det ville være for dyrt hvis det var dem der skulle fjerne bilerne, og det har altså været grundlaget for at Knivholt Autoophug har kunne slippe afsted med at have bilerne parkeret i 28 år.
“Det er en træls sag, og jeg lægger mig ned og siger undskyld, og nu viser vi handling.” udtaler borgmesteren til TV2 Nord. Men nu skal der ske noget mener borgmesteren, der har udbedt sig en hasteredegørelse på sagen. Onsdag kom så redegørelsen, og den ligger ikke fingre imellem.
De ulovlige biler skal nu fjernes, og hvis skrothandleren ikke selv får det gjordt skrider kommunen nu ind.
“Jeg har sagt, det skal være så hurtigt som muligt. Og hvis ikke han selv fjerner dem, så gør vi det som selvhjælpshandling” udtaler Birgit Stenbak Hansen.
Kommunen er nu villige til - koste hvad det koste vil - at fjerne bilerne, og hvis virksomhedsejeren ikke selv vil betale så må kommunen se hvad de kan få i skrotpriser for de mange biler.