Når julen nærmer sig, kan det som forælder være fristende at bruge julemanden og løftet om gaver til at holde livlige børn i skak.
Dog frarådes det, at bruge gaver og godter som et pressionsmiddel eller at fortælle dem, at Julemanden ikke kommer, hvis de opfører sig dårligt.
Faktisk mener adfærdseksperten Fiona Yassin, at det er en alvorlig fejl, og at det måske gør tingene meget værre.
Fiona Yassin, som også er familieterapeut, råder forældre til at være forsigtige med de ord, de bruger med deres børn i tiden op til og under julen.
Uartig-listen
Hun forklarer, at der er en række problematiske sætninger og adfærd, som forældre og omsorgspersoner bruger, der kan tage glæden ud af højtidssæsonen for børn.
Fiona, stifter og klinisk direktør for The Wave Clinic, afslører her tre sætninger, man bør undgå for at forhindre, at ens børn opfører sig dårligt.
"Julemanden vil sætte dig på uartig-listen, hvis du ikke opfører dig ordentligt" En klassisk udtalelse, som enhver forælder nok har brugt mindst én gang. Dog mener Fiona, at det kan have en skadelig effekt. Hun siger: "Julemandens uartig- og artigliste kan skabe angst hos børn, især for dem med eksisterende udfordringer inden for mental sundhed."
Forældre kan fristes til at stoppe dårlig opførsel med truslen om uartig-listen. Men at belønne 'god' opførsel med gaver og 'dårlig' opførsel med straf kan lære børn og teenagere, at de er mindre værd, når de opfører sig dårligt.
"Bevidst og ubevidst tror unge, at de er gode, når de gør gode ting, eller mindre værd, når de gør dårlige ting. For den unge kan det føles som en sandhed, medmindre forælderen eller omsorgspersonen kontinuerligt minder dem om, at de er ubetinget elsket."
Fortjener man noget ekstra?
“Du fortjener en ekstra portion af..."
Vi kan alle lide at forkæle os selv på juleaften, men Fiona mener, at sige den slags ting omkring påvirkelige børn kan være farligt.
Hun siger: "Når nogen taler om mad i konteksten af at 'fortjene' det, knytter det sig til ideen om, at vi skal tjene retten til at spise eller tjene retten til at have fornøjelse.
"At tildele en moralsk værdi til mad kan udløse negative tanker og adfærdsmønstre hos unge. På samme måde kan du høre folk sige, 'Jeg var så slem ved at spise xyz'. Dette kombinerer, hvad du spiser, med hvem du er som person og antyder, at der er skam ved at have spist noget."
"At bruge sådanne sætninger ved julemiddagsbordet fremmer skadelige tankegange omkring spisning og kan medføre unødvendige bekymringer om mad hos unge mennesker og andre omkring dig."
Julen koster penge
"Hvis vi køber dig den gave, har vi ikke råd til at betale regningerne."
"Nogle gange bruger forældre en sætning som denne, for at forsøge at få deres barn til at forstå, at de ikke har mange penge, eller at de er i en vanskelig økonomisk situation," siger Fiona og fortsætter:
"At gavegivning omtales på denne måde kan få børn til at føle sig ængstelige og skyldige. Det kan også være meget forvirrende for et barn, hvis de får at vide, at de ikke kan få noget, de har bedt om, fordi der ikke er penge til at betale for det, og så viser det sig under træet på juleaften.
"Din mor/far gav mig ikke en julegave" Julen kan altid være lidt stressende, uanset hvor godt familier kommer ud af det med hinanden. Men hvis der allerede er konflikt, kan det skabe angst for børn at høre eller se, at der ikke er blevet udvekslet gaver mellem forældre. "En ung person kan bruge dette som bevis for at bekræfte, hvad de allerede tror, der sker i huset," siger Fiona.
Bedstemor er den bedste
"Giv bedstemor et kys."
En kontroversiel en, men noget Fiona føler meget stærkt for. Hun siger: "Når et barn tvinges til at kramme, kysse eller vise kærlighed, tager det deres handlefrihed og valg fra dem."
"I sidste ende sender det dem beskeden om, at de ikke har kontrol over deres egen krop, hvilket kan være farligt for et barn eller en ung person at høre."
Fortvivl ikke – Ingen er perfekte
Til sidst opfordrer Fiona forældre til ikke at bekymre sig, hvis de har brugt nogle af disse sætninger før.
Hun slutter: "Dette handler ikke om at slå dig selv oveni hovedet for, hvad du har sagt til dit barn tidligere. Det handler om at erkende, at nogle sætninger gør mere skade end gavn, og at justere det, du siger, vil hjælpe med at forhindre, at dit barn udvikler negative følelser, herunder angst, skyld og skam."
Kilde: Mirror
