Inflationen har ramt Danmark: Her sparer vi mest

Generelle nyheder

18/07/2022

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Kathrine Frich

Inflationen får danskerne til at skærer ned på det de bedst kan undvære

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Inflationen i Danmark har i juni nået det højeste niveau siden 1983, derfor sparer danskerne på de ting, der bedst kan undværes.

Det skriver TV2 Østjylland

37 % sparer på dagligvarer

Priserne stiger og det får danskerne til at skære ned.

Det er primært dagligvarer der bliver sparret på, men danskerne vælger også at fokusere på elektricitetsforbruget og restauranturerne.

TV2 har fået foretaget en Megafonmåling, hvor de har adspurgt 1076 danskere om deres forbrugsvaner.

I undersøgelsen svarer hele 37 % at de sparer på dagligvarerne, når de handler ind.

Louise Aggerstrøm, der er forbrugerøkonom hos Danske Bank påpeger, at det er tydeligt at danskerne sparer der, hvor priserne er steget.

"Prisen på smør, æg og mælk er gået op, og det gør, at det er meget nemt at forholde sig til, at det er blevet dyrere," siger Louise Aggerstrøm.

Modsatrettet corona-krisen

Dagligvarer har ellers i en længere periode været et punkt, hvor danskerne har skruet op for forbruget. Under coronakrisen kunne man ikke gå ud og spise, og derfor blev mange af restaurantpengene brugt på dagligvarer.

Derfor har dette været et oplagt sted at skære ned.

"Nu ser vi, at folk køber lidt mere discount, og noget som er den billigere version af, hvad de ellers har købt," siger Louise Aggerstrøm.

De seks ting som danskerne sparer mest på fordeler sig således:

  • Dagligvarer 37%

  • Elektricitet/opvarmning 31%

  • Restaurant/take away 30%

  • Bilkørsel 29%

  • Beklædning/fodtøj 20%

  • Ferie 19%

Sparer på ferierne

Ferie er også et område som danskerne vælger at spare på.

Der er 12 % af de adspurgte, der svarer, at de stigende priser har fået dem til at undvære udlandsrejsen denne sommer. Men ferien er ikke helt aflyst:

"Vi kan se, at folk stadig har godt mod på at gå ud og gå på restaurant, de har også godt mod på at tage på ferie, siger Louise Aggerstrøm og peger på coronakrisen som en faktor. Vi har et stort opsparet behov for at gå ud og lave nogle af de ting, som vi ikke har kunnet de sidste to-tre år," siger Louise Aggerstrøm.

På undersøgelsen kan man dog se at hele 35 % svarer at de er helt enige eller overvejende enige i, at de stigende priser har medført at de spare på udgifterne til sommerferien.