Det var et skelsættende 2022 for kunstig intelligens.
Teknologien skabte bølger fra Googles DeepMind, der forudsagde strukturen af næsten alle kendte proteiner i den menneskelige krop, til vellykkede lanceringer af OpenAIs generative A.I. assistentværktøjer DALL-E og ChatGPT.
Sektoren ser nu ud til at være på hurtig vej mod at revolutionere vores økonomi og hverdag, men mange eksperter er fortsat bekymrede over, at ændringer sker for hurtigt med potentielt katastrofale konsekvenser for verden.
Mange eksperter i A.I. (Artificial Intelligence) og datalogi siger, at teknologien sandsynligvis er et skelsættende øjeblik for det menneskelige samfund. Men 36 procent mener det ikke som noget positivt, og advarer om, at beslutninger truffet af A.I. kan føre til beslutninger på niveau med atomkatastrofer som nedsmeltningen af Tjernobyl-kraftværket.
Sådan lyder advarslen fra forskere, der blev adspurgt til en årlig rapport om teknologien af Stanford University's Institute for Human-Centered A.I., offentliggjort tidligere på måneden.
Store etiske spørgsmål
Næsten tre fjerdedele af forskere inden for naturlig sprogbehandling - den gren af datalogi, der er beskæftiget med udvikling af A.I. - siger, at teknologien snart kan udløse "revolutionære samfundsændringer", ifølge rapporten.
Og mens et overvældende flertal af forskere siger, at den fremtidige nettopåvirkning af A.I. og naturlig sprogbehandling vil være positiv, er der stadig bekymring for, at teknologien snart kan udvikle potentielt farlige egenskaber, mens A.I.'s traditionelle gatekeepere ikke længere er så magtfulde, som de engang var.
"Som den tekniske barriere for adgang til at skabe og implementere generativ A.I. systemer er faldet dramatisk, de etiske problemer omkring kunstig intelligens er blevet mere tydelige for den brede offentlighed. Startups og store virksomheder befinder sig i et kapløb om at implementere og frigive generative modeller, og teknologien er ikke længere styret af en lille gruppe af aktører,” står der i rapporten.
300 millioner jobs i fare
A.I. frygten over de sidste par måneder har for det meste været indeholdt i teknologiens forstyrrende konsekvenser for samfundet. Virksomheder, inklusive Google og Microsoft, er låst i et våbenkapløb om generative A.I., systemer, der er trænet på masser af data, der kan generere tekst og billeder baseret på simple prompter. Men som OpenAIs ChatGPT allerede har bevist, kan disse teknologier hurtigt udslette levebrød.
Hvis generativ A.I. lever op til sit potentiale, kan op til 300 millioner job være i fare i USA og Europa, ifølge et forskningsnotat fra Goldman Sachs sidste måned, hvor juridiske og administrative erhverv er de mest udsatte.
Goldman-forskere bemærkede, at A.I.s forstyrrelse på arbejdsmarkedet kunne fortrydes i det lange løb ved at skabe nye job og forbedret produktivitet, men generativ A.I. har også udløst frygt over teknologiens tendens til at være unøjagtig. Både Microsoft og Googles A.I.-tilbud har ofte fremsat usande eller vildledende udsagn, hvor en nylig undersøgelse har fundet, at Googles Bard-chatbot kan skabe falske fortællinger i næsten otte ud af 10 emner. A.I.'s unøjagtighed, når de bruges for længe, har skubbet udviklere og eksperter til at advare om, at teknologien ikke skal bruges til at træffe større beslutninger lige foreløbig.
Men det høje tempo i A.I.-udviklingen betyder, at virksomheder og enkeltpersoner, der ikke tager risici med det, kan sakke bagud, og teknologien kan hurtigt udvikle sig så meget, at vi måske ikke har et valg.
Et skridt nærmere singularitet
Med sin nuværende udviklingshastighed går forskningen videre fra generativ A.I. til at skabe kunstig generel intelligens, ifølge 57 procent af forskerne undersøgt af Stanford.
Kunstig generel intelligens, eller AGI, er et A.I.-system, der nøjagtigt kan efterligne eller endda udkonkurrere en menneskelig hjernes evner. Der er meget lidt konsensus om, hvornår AGI kan ske, og forskellige eksperter hævder, at det vil tage 50 eller hundredvis af år, mens nogle forskere endda stiller spørgsmålstegn ved, om ægte AGI overhovedet er muligt.
Men hvis AGI bliver til virkelighed, vil det sandsynligvis repræsentere et afgørende øjeblik i menneskets historie og udvikling, og nogle frygter endda, at det kan repræsentere en teknologisk singularitet - et hypotetisk fremtidigt øjeblik, hvor mennesker mister kontrollen over teknologisk vækst, og kreationer får overmenneskelig intelligens.
Omkring 58 procent af de adspurgte Stanford-forskere kaldte AGI for en "vigtig bekymring."
Kilde: Fortune
