Godt nyt til tusindvis af danskere: Nyt tillæg giver 3600 kroner mere om måneden

Generelle nyheder

29/01/2023

Skrevet af Kathrine Frich

Træder i kraft 1. maj

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Fra 1. maj vil nyledige dagpengemodtagere med en stærk arbejdsmarkedstilknytning kunne få et tillæg på mere end 3.600 kroner i de første tre måneder af ledighedsperioden.

Det skriver Beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelelse

En ny bekendtgørelse fra beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen betyder nemlig, at dagpengetiltagene fra Aftale om hurtigere i job, et stærkere arbejdsmarked, investeringer i fremtiden og innovative virksomheder fra 2022 træder i kraft 1. maj i år.

Skal være medlem i fire år

For at kunne modtage beskæftigelsestillægget skal man have været medlem af en a-kasse de seneste fire år, inden man bliver ledig, og sammenlagt have haft to års fuldtidsansættelse de seneste tre år.

Med bekendtgørelsen ændrer man også reglerne for såkaldte ”tekniske belægninger” så personer, der har arbejdet på skæve tidspunkter eller i weekenden, inden de blev ledige, ikke længere får en lavere dagpengesats.

Det vil kunne mærkes

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen tror på det vil kunne mærkes i økonomien.

"Jeg er glad for, at vi med dagpengetillægget øger trygheden for omkring 1,5 millioner lønmodtagere, som kan få behov for et sikkerhedsnet mellem to job. Det vil kunne mærkes i husholdningsbudgettet for den enkelte, der er blevet ledig. Vi gør simpelthen sikkerhedsnettet for de lønmodtagere, der ryger ud af arbejdsmarkedet, stærkere," siger hun.