Hvis du er træt af betale penge for at have dine penge stående i banken, så er der rigtig godt nyt.
I første omgang er den gode nyhed til de danskere, der har penge stående i Saxo Bank, men fremadrettet ventes det også, at den gode nyhed vil ramme danskere, der har penge stående i andre banker. Hvis du er træt af betale penge for at have dine penge stående i banken, så er der rigtig godt nyt.
I første omgang er den gode nyhed til de danskere, der har penge stående i Saxo Bank, men fremadrettet ventes det også, at den gode nyhed vil ramme danskere, der har penge stående i andre banker.
Skal ikke give penge for at have penge stående
Som den første bank i Danmark vælger Saxo Bank nemlig at skrotte de negative renter, som kort fortalt betyder, at du ikke længere skal betale penge for at have penge stående på din indlånskonto.
"Det er positivt, at vi nu bevæger os væk fra negative renter. Det har været ren Omvendtslev. Det har alle dage været sundt og fornuftigt at spare op, og det har man jo fra centralbankernes side straffet med de negative renter," lyder det fra Saxo Banks administrerende direktør, Kim Fournais til TV2.
Ændres 1. juli
Hos Saxo Bank var grænsen for negative renter i forvejen ret høj, da man først skulle betale negative renter, hvis man havde mere end 500.000 kroner stående. Havde man det, skulle man betale 0.6 % i rente.
Fra 1. juli ændrer Saxo Bank dog deres vilkår, og det betyder, at privatkunder ikke længere skal betale negative renter, og det er uanset det beløb, de har stående.
For nyligt blev det meldt ud, at Nationalbanken ventes at fjerne de negative renter, og når det bliver tilfældet, vil de fleste danske banker formentlig følge trop.
Det bør altså kun være et spørgsmål om tid.