Louise H. A. Trankjær er en forfatter, der egentligt spænder bredt over flere genre.
Men hun er bedst kendt for sine romance-fortællinger. Nu vil hun bryde med genrens tabu.
Det handler om relationer
Det er nemlig ifølge hende selv mennesket, relationerne, følelserne og det mentale, der er kernen og drivkraften i enhver historie.
”Jeg har skrevet hele mit liv,” fortæller Louise. ”Men det er først nu, at jeg forstår, hvad det er, der tænder mig i det at skrive. Det er undersøgelsen af mennesket, hvad der får os til at tikke, handle eller netop afstå fra at handle.”
Og det er også det, der er vigtigt for hende når hun skriver sine romance-bøger
”Når man skriver romance er der en ramme omkring genren, som skal overholdes, men indenfor den ramme handler det om mennesket og hvordan mennesket agerer i sit liv. Hvilke valg tager man og ikke mindst hvorfor.”
Montepienza-serien indeholder romanerne ”Blå nætter” og ”Himlen i dine øjne” og handler om kvinden Maja, der flytter til Italien for at begynde et nyt liv efter en skilsmisse.
Stemples som underlødigt
I romance er rammen og aftalen med læseren som fx det, at en romance altid skal ende lykkeligt.
”Romance er en genre, der skal efterlade læseren med en god følelse. Det betyder, at der gerne må ske en masse i løbet af historien, men i sidste ende skal der være lykke," fortæller Louise og fortsætter:
”Romance bliver fejlagtigt stemplet af mange som en underlødig genre, hvilket er helt forkert. Selvfølgelig er der gode og dårlige forfattere, men det gælder for alle underkategorier i litteraturen. Romance har rammen: lykkelig slutning, men det siger intet om indholdet ellers. For mig arbejder jeg lige så intenst med mennesket i en romance som i en skønlitterær roman. Og hvad er vigtigere i vores liv end netop kærligheden?"
Det er også noget Louise arbejder med i sin egen serie.
"Maja [historiens hovedperson red.] er et godt eksempel på mange kvinder sidst i fyrrerne, der løber ind i at skulle starte forfra på et tidspunkt, hvor meget af livet er levet, der er børn, hus, job og faste rammer, og det at skulle begynde om igen, blive ny, usikker og sårbar.”
