Rasmus Frøkjær Kristensen
Det er ikke alle der er lige begejstret.
Priserne i supermarkedet er blevet et fast samtaleemne ved middagsbordet.
Mange har ændret vaner, byttet mærker ud og holdt ekstra øje med tilbudsaviserne.
Små justeringer i hverdagen kan mærkes, især når der handles ind flere gange om ugen.
Samtidig fylder økonomi mere hos mange familier, også selv om tallene på papiret ser pæne ud.
Nu er der udsigt til, at millioner af danskere får et ekstra beløb ind på kontoen.
Det er TV2.
Penge ud af det blå
Torsdag ventes Folketinget at stemme fødevarechecken endeligt igennem.
Over to millioner borgere kan dermed se frem til en udbetaling i maj og juni, afhængigt af hvilken gruppe de tilhører.
Checken er tænkt som en håndsrækning til stigende madpriser.
Alligevel planlægger mange at bruge pengene på noget helt andet.
Ifølge en ny undersøgelse, som Voxmeter har lavet for Danica Pension, forventer næsten halvdelen at bruge beløbet på andet end dagligvarer.
Over en tredjedel vil sætte pengene ind på opsparing eller investere dem, mens mere end 17 procent peger på fornøjelser og diverse køb.
Summer Georgalas er en af modtagerne. Hun siger til TV 2: “Jeg tror, at den kommer til at betale lidt af vores sommerferie.”
Hun tilføjer også:
“Jeg tror også, at der skal noget ind på vores datters børneopsparing. Men jeg synes ærlig talt, at det er totalt tosset, at vi får den.”
Ifølge Ida Moesby, forbrugerøkonom i Nordea, er det ikke overraskende.
Når folk får en uventet udbetaling, ryger den ofte ikke kun i indkøbskurven.
Samtidig viser tallene, at husstande med lavere indkomst i højere grad vil bruge pengene på mad.
Blandt familier med en årlig indkomst under 400.000 kroner svarer næsten to ud af tre, at beløbet skal gå til fødevarer.
Arbejdsløse, studerende og pensionister er også blandt dem, der oftest prioriterer dagligvarer.
Vant til høje priser
Cheføkonom i Danica Pension, Mads Moberg Reumert, peger på, at mange allerede har tilpasset sig dyrere varer.
Han siger til TV 2: “Mange har allerede fundet den billigere kaffe og kigget deres indkøb igennem i sømmene for at finde alternativer.”
Professor i nationaløkonomi Michael Svarer vurderer over for TV 2, at selve checken kun får begrænset betydning for samfundsøkonomien.
Beskæftigelsen er høj, lønningerne stiger, og inflationen er lavere end tidligere.
Flere økonomiske tiltag er desuden på vej i 2026, blandt andet skattelettelser og lavere afgifter.
Fødevarechecken kan derfor ende som alt fra ekstra økologi i kurven til et bidrag til ferie eller opsparing.
