Find det varmere tøj frem: Sådan bliver vejret frem til weekenden

Generelle nyheder

25/09/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Farvel sensommer ...

Fra en solrig og lun (for måneden) weekend efterfulgt af en også ganske tilforladelig mandag, kan man vist roligt sige, vi har måttet vinke farvel til sensommervejret.

Tirsdag blev en grå og kølig affære, hvor Sjælland og Lolland-Falster endda skulle forholde sig til ganske betragtelige mængder vand fra oven.

Desværre er der ikke noget, der tyder et kort besøg fra efterårsvejret - for når vi kigger på DMIs vejrudsigt for de næste dage, kan man godt se, at vi er nærmere oktober end juli.

Onsdag

I dag kommer til at byde på lidt eller nogen sol, men også spredte byger.

Temperaturerne når op mellem 13 og 18 grader.

I aften og i nat holder det dog mest tørt, og det bliver også til dels klart, selvom der dog er risiko for både toge og dis. I den sydøstlige del af landet bliver det dog overvejende skyet, og der kommer måske også lidt regn.

Temperaturerne når ned mellem 11 og 16 grader.

Torsdag

I den sydlige halvdel af landet vil man få både regn og byger, imens man i Nordjylland kan få lidt sol først på dagen.

Derudover bliver torsdag en skyet affære med temperaturer mellem 13 og 16 grader.

Natten til fredag fortsætter med at være skyet, og i løbet af natten kommer der udbredt regn ind over landet fra syd. Temperaturerne når ned mellem 10 og 15 grader.

Fredag

Ugens sidste hverdag byder på regn, men i den nordvestlige del af landet kan det måske blive mest tørt.

Temperaturerne når op mellem 13 og 16 grader.

Natten til lørdag bliver skyet og bringer mere regn med sig, men efterhånden kommer der opklaring fra nordvest.

Temperaturerne når ned mellem 8 og 13 grader.