Man kan groft sagt dele historien om helligdage op i to dele. Den første del starter med kristendommens ankomst til Danmark i 900-tallet
Antallet af helligdage nåede så højt et niveau at det gik hen og blev en belastning for det almindelige arbejdende menneske, fordi de ikke havde råd til at holde så mange fridage.
Det skriver Videnskab.dk
Det varede ved ind til den protestantiske reformation, som officielt blev gennemført i Danmark i 1536. Med den begyndte den anden del af helligdagenes historie, nemlig nedgangen.
Med reformationen blev der også afskaffet en lang række helligdage. Dengang var det kong Christian den 3., der stod for afskaffelsen.
To verdslige "helligdage" er kommet til
Siden da har vi kun fået to nye helligdage.
I 1891 blev grundlovsdag d. 5. juni en officiel halv fridag. Det var den ind til 1975. Derefter blev den taget ud af lovgivningen, men nogen har stadig fri fordi det er en del af deres overenskomst.
"1. maj blev også i 1890 til arbejdernes internationale kampdag, men den blev først til en halv eller hel fridag i nogle overenskomster i midten af det 20. århundrede." fortæller Rasmus H. C. Dreyer, der er adjunkt i kirkehistorie på Københavns Universitet.
Ikke sandsynligt med nye
Antallet af kristne helligdage er blevet færre og færre men vi har altså fået et par nye verdslige helligdage i nyere tid.
Det er dog ikke videre sandsynligt at der vil komme flere helligdage til.
"Hvis vi skulle have en ny og specifik kristen helligdag, så skulle det komme på opfordring fra kirken, hvilket i praksis vil sige fra biskopperne," siger Rasmus H.C. Dreyer.
Det mener han dog ikke at der er stor sandsynlighed for.
En anden mulighed er at folketinget vedtager en lov om at indføre nye helligdage.
"Men der skulle nok ske noget stort og voldsomt, som man anså for bydende nødvendigt at tænke grundigt over hvert år," siger Rasmus H.C. Dreyer.
