I stand til at forstå dyrs følelsesmæssige tilstand
Undersøgelsen viser, at vi som mennesker har en langt dybere følelsesmæssig tilknytning til dyr, end vi før troede.
Briefer fortæller, at igennem empati kan vi fortolke dyrs følelser. Vi kan altså finde ud af, om et dyr er ophidset eller ikke, og om dyret viser positive eller negative følelser.
Afspillede dyrelyde for forsøgsdeltagerne
I forsøget indsamlede Briefer og hendes hold en række optagelser af dyr, der er i forskellige følelsesmæssige tilstande. Det var både husdyr og vilde dyr.
Optagerne var enten klassificeret som positive, for eksempel fyret venter på mad. Andre lyde var, når dyret var bange, under stress eller socialt isoleret.
Herefter målte de også dyrenes hjerterytme og dyrenes bevægelser for at finde ud af, hvor stærkt følelsen blev mærket, eller den "følelsesmæssige ophidselse" på netop det tidspunkt, hvor lyden blev lavet.
Herefter blev det afspillet for 1.024 forsøgsdeltagere fra 48 lande. Og disse folk skulle også udfylde et spørgeskema, der skulle indikere deres empatiske evner.
Forbindelse mellem deltagerne og lydene
Og ikke overraskende var der en sammenhæng mellem folks empatiske evner, og deres evner til at genkende, om lydene var stresslyde eller andre typer lyde.
Det var også en forbindelse mellem, at deltagerne bedre forstod husdyrs følelser, end de forstod følelser fra vilde dyr.
Det passer også med et andet forsøg, hvor mange af deltagerne der forstod, om kattens miav var forbundet med positive oplevelser fx at blive kælet eller negative oplevelser fx at være isoleret.
Der var ingen forbindelse mellem køn, mens de 20-29 årige var de bedste til at forstå dyrs følelsesliv.
