DSB glemmer at standse på fynsk station - til stor frustration for pendlere og resjende

Generelle nyheder

13/01/2025

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Alene i 2024 skete det 11 gange.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Når vi tager toget, læner vi os tilbage og slapper af med ro i sindet - vi får jo besked, når vores stop er det næste, toget kommer til, og så har vi fin tid til at rejse os og gå ud og gøre os klar til at stige af toget.

Medmindre altså, du skal af i Langeskov. For godt nok skal InterCitytogene stoppe på Langeskov station, men det er langt fra, det er tilfældet.

Anne Fiber, der er repræsentant for Langeskov Pendlerklub, fortæller til TV 2 Fyn, at hun flere gange har oplevet, at toget ganske enkelt bare kører forbi hende, når hun står og venter på stationen, eller at toget ikke er standset ved Langeskov, så hun kunne stige af.

Nu tænker du måske, at det da ikke kan være et tilbagevendende problem, at et tog helt glemmer en station - men det sker faktisk oftere, end du tror.

Næsten en gang om måneden

Ifølge DSB’s tal fra 2024 er det stadig et problem, at togene nogle gange glemmer at stoppe i Langeskov. I løbet af 2024 blev stationen overset 11 gange, hvilket er en lille procentdel af de cirka 14.600 årlige standsninger.

Selvom det er et mindre problem, understreger Anne Fiber, at hver enkelt overset standsning er én for meget, især når man tænker på de tidligere problemer stationen har haft.

Hun påpeger dog, at den generelle drift er blevet mere stabil, og håber folk ikke bliver afskrækket af de sjældne fejl.

Et tilbagevendende problem

Langeskov Station, der blev genåbnet i 2015, har tidligere været ramt af mange forbikørsler, især i 2018 og 2019, hvor togene overså stationen henholdsvis 13 og 24 gange. DSB forklarer, at disse fejl opstår på grund af menneskelige faktorer, hvor lokomotivføreren simpelthen ikke stopper toget i tide.

Når en station overses, kan passagererne kontakte DSB’s Driftscenter, som ofte arrangerer, at det næste tog stopper ekstraordinært. Anne Fiber understreger dog, at det kan tage lidt tid, før fejlen bliver registreret på afgangstavlen, så man kan også selv kontakte DSB direkte for at melde om problemet.