DSB annoncerer ny køreplan: Træder i kraft på søndag

Generelle nyheder

13/12/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Den vil byde på ændrede tider i hele landet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Fra på søndag, altså d. 15. december 2024, træder en ny køreplan for InterCity-, regional- og S-tog i kraft.

Det skriver DSB.

Den nye køreplan betyder ændringer i hele landet, og her får du et overblik over nogle af de mest bemærkelsesværdige.

Ombygning ved Aarhus

I store dele af både 2025 og 2026 vil er være færre spor til rådighed på Aarhus H.

Årsagen er, at der skal laves sporarbejder for at gøre det muligt at køre med mere klimavenlige tog, ligesom der også skal installerede nye digitale signaler.

Det betyder imidlertid, at der vil være færre regionaltog og længere rejsetid mellem Fredericia og Aarhus H.

Nyt InterCity mellem Esbjerg og Aalborg

Mellem Esbjerg og Fredericia erstattes regionaltoget mellem Esbjerg og Aarhus H af et nyt InterCity mellem Esbjerg og Aalborg. Mellem Esbjerg og Fredericia standser toget som det normale regionaltog.

Mellem Fredericia og Aarhus H kører der fortsat regionaltog.

Nye afgangs- og rejsetider fra København H

InterCityLyn kører i den nye køreplan fire minutter tidligere fra København H, lgiesom den også ankommer fem minutter senere.

Togskifte i Fredericia med InterCity

På grund af det kommende sporarbejde på Aarhus H vil kunder i langt de fleste afgange med InterCity mellem København og Aarhus/Aalborg opleve at skulle skifte tog i Fredericia i den nye køreplan.

Skiftet mellem de to tog er cirka syv minutter, og det svarer til den tid InterCity i dag holder stille på Fredericia Station, så rejsetiden bliver ikke længere.

Der er flere ændringer til køreplanen, og du kan allerede nu se de nye tider i Rejseplanen.

Hvis du vil dykke mere ned i de nye køreplaner, kan du finde en samlet oversigt over ændringer på DSBs hjemmeside.