Forside Generelle nyheder Drama i Københavns Lufthavn: 28-årig stoppet med 12 kilo guld

Drama i Københavns Lufthavn: 28-årig stoppet med 12 kilo guld

lufthavn security
Joni Hanebutt / Shutterstock.com

Politiet mistænker ham for at have hvidvasket millioner.

Lige nu læser andre

En 28-årig mand er fredag blevet fremstillet i grundlovsforhør, efter at han torsdag blev anholdt i Københavns Lufthavn, sigtet for hvidvask af særlig grov karakter.

Skriver Politi.dk.

Ifølge National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) skete anholdelsen i lufthavnens toldsluse, hvor manden var ved at deklarere import af 12 kilo guld.

Den sigtede, der er ejer og direktør for en guldsmedeforretning i København, mistænkes for fra februar 2022 til august 2025 at have modtaget mindst 55 millioner kroner, som stammer fra kriminalitet.

Myndighederne mener, at pengene er blevet brugt til at opkøbe guld i Danmark, som derefter er omsmeltet, eksporteret til Dubai og forædlet, inden det er ført tilbage til Danmark.

Læs også

I forbindelse med anholdelsen har NSK ransaget tre adresser og beslaglagt guld til en anslået værdi af 24 millioner kroner.

“Vi har en mistanke om, at der på adressen er foregået en massiv og organiseret hvidvask af penge, der stammer fra kriminalitet,” siger vicepolitiinspektør Lars Feldt-Rasmussen fra NSK.

Anklagemyndigheden har begæret dørlukning under grundlovsforhøret af hensyn til efterforskningen.

Ads by MGDK