DMI med klar udmelding: Det bliver tømmermændsvejr

Generelle nyheder

01/01/2023

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Redaktionen

Hvis du har ondt i hovedet, og har svært ved at komme op, så er der godt nyt. Vejret kommer i hvert fald ikke til at kalde på dig. Læg du dig bare tilbage i sengen og kig ud på det grå vejr.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den første dag på året bliver rigtig dansk.

Det er som en slags påmindelse om, at vi her i Danmark skal have det gråt og vådt. Sådan starter året i hvert fald.

'I dag byder vejret på indendørshygge, selv om det bliver lunt,' lyder det fra DMI på Twitter, så også meteorologerne ved, at der skal plejes nogle tømmermænd i dag.

Men hvordan bliver vejret så?

Det bliver overskyet med regn, mens en opklaring med enkelte byger og stedvis lidt sol langsomt vil brede sig fra syd mod nord.

Temperaturerne ender mellem seks og 11 grader.

I den nordvestlige del af landet bliver det lidt køligere. Her kan temperaturerne kun snige sig op på fire til otte grader.

Hav en dejlig nytårsdag og et godt 2023.