Det går den forkerte vej: Sådan ser tørkeindekset ud lige nu

Generelle nyheder

16/05/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Mon Skt. Hans risikerer at blive aflyst igen?

Svedne græsplæner, hængende planer, afbrændingsforbud og lokale vandingsforbud.

Forsommeren 2023 vil for mange danskere altid huskes som en sand kavalkade af problemer med for lidt nedbør og et knastørt Danmark, som blandt andet førte til, at det eller så traditionelle Skt. Hans-bål mange steder ikke blev til noget som helst.

Og nu hvor solen er begyndt at skinne for fuld styrke, er det nærliggende at få bange fornemmelser.

For det går den forkerte vej.

Sådan ser tørkeindekset ud

Ifølge DMI er store dele af landet stadig i den lave ende i forhold til tørkeindekset.

Der er imidlertid områder i det nordlige Sjælland, hvor indekset er kravlet over de 7, hvilket indikerer forhøjet risiko for tørke.

På landsplan ligger tørkeindeksen onsdag d. 15. maj på 4,7 af 10, men det er steget fra 1,7 på 10 dage.

Til sammenligning fra tørkeindekset på landspkan i starten af maj 2023 på 6, og visse områder omkring hovedstaden var oppe på 9.

Så umiddelbart ser det ikke ud til at stå lige så slemt til som for et år siden i forhold til risikoen for tørke - men der er stadig et stykke tid til Skt. Hans, så spørgsmålet er, om vi ender med at skulle krydse fingre for regn.

Screenshot: dmi.dk