Nicolai Pedersen
Det er Aalborg Universitet der står bag rapporten.
Mange danskere får taget blodprøver i løbet af livet.
Det kan være hos lægen, på hospitalet eller som led i en større undersøgelse.
Ofte bliver prøverne brugt til at finde svar på helt konkrete symptomer.
Andre gange kan tallene også pege på noget, man slet ikke vidste, at man bar rundt på.
Netop derfor kigger forskere hele tiden på, hvordan velkendte prøver kan bruges smartere.
Nu viser dansk forskning, at kunstig intelligens kan få stor betydning for opsporing af arvelige blodsygdomme.
Ifølge Aalborg Universitet kan en almindelig blodprøve kombineret med modellen AI HEMO gøre screening for thalassæmi og beslægtede sygdomme langt mere præcis.
Thalassæmi er en arvelig blodsygdom, hvor kroppen har sværere ved at danne hæmoglobin. Det kan føre til alvorlig blodmangel.
Finder flere bærere
Metoden bygger på maskinlæring, som gennemgår data fra rutineblodprøver.
Ifølge forskerne kan den i de undersøgte grupper finde op mod 95 procent af personer, der er bærere.
“Vores metode gør det muligt hurtigt og med meget høj præcision at identificere personer, som har øget risiko for at være bærere af alvorlige blodsygdomme. Det giver et langt bedre grundlag for at målrette den videre screening,” siger professor Izabela Ewa Nielsen fra Aalborg Universitet i en pressemeddelelse.
Målet er at undgå, at store grupper sendes videre til dyre genetiske tests uden behov.
Forskerne peger på, at sundhedsvæsnet kan bruge blodprøver, som allerede findes, til bedre at udvælge dem, der skal undersøges nærmere.
Stort globalt behov
Projektet bygger blandt andet på data fra UK Biobank, hvor mere end 500.000 personer har bidraget med blodprøver og genetiske oplysninger.
Forskergruppen har også samarbejdet med læger i Indien, hvor thalassæmi er langt mere udbredt end i Danmark.
Ifølge forskerne fødes der hvert år 10.000 til 15.000 børn med alvorlige former for sygdommen.
Samtidig er avanceret behandling dyr og svær at få adgang til for mange familier.
“Set i et globalt perspektiv er billig og præcis screening helt afgørende. I mange lande vil adgang til avanceret behandling være begrænset i mange år endnu, og derfor er tidlig og bedre screening det vigtigste redskab, vi har til at forebygge alvorlige thalassæmi tilfælde,” siger Izabela Ewa Nielsen.
Resultaterne er publiceret i videnskabelige tidsskrifter, herunder Computer Methods and Programs in Biomedicine og Computers in Biology and Medicine.
