En smuk historie
Nishan Panwar sagde engang: ”Verden er fuld af gode mennesker. Hvis du ikke kan finde en, så vær en.” I starten af 2016 henvendte en passager sig til et irsk busselskabs Facebook-side, hvor hun fortalte om den hændelse, hun havde overværet, som havde varmet hendes hjerte og gjort et kæmpe indtryk på hende.
Kvinden, Clara Ní Bhriain, fortalte også denne historie videre på sociale medier, som fik en meget positiv modtagelse og endte med at gå viralt. Her får du hele historien.
Mens hun kørte med bussen til Kent Station i Irland, så Clara en ældre dame stå af bussen. Da hun stod af, var hun ved at snuble over noget, og det bemærkede chaufføren, som straks gik til undsætning.
Han fik øje på hendes snørebånd, som var gået op og stoppede bussen for at fortælle det til den ældre dame. Damen svarede, at hun var klar over det, og da gik det op for manden, at der var en grund til, at hun var ”ligeglad”.
Fornyet håb til menneskeheden
Chaufføren kunne bare være kørt videre, men i stedet valgte han at stå af bussen for at hjælpe hende. Her opdagede han, at damen var for ustabil til at bøje sig ned for at binde skoene. Og så satte han sig ned for at gøre det for hende. Ingen af de to vidste det, men Clara filmede det hele ske.
Hun besluttede at dele historien og her fik chaufføren masser af ros fra brugerne. Hændelsen havde reddet hendes dag og gav hende håb til menneskeheden. Busselskabet gav også manden ros for hans fantastiske service og venlighed.
Hændelser som denne giver med garanti et smil på læben og inspirerer endda forhåbentlig andre til at vise samme venlighed.