Alt forsvinder omkring Mette Frederiksen - selv hendes byggetilladelser

Generelle nyheder

26/10/2022

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Redaktionen

Sms'er er ikke det eneste, som pludselig forsvinder, når det handler om Mette Frederiksen. Det samme er også tilfældet ved dokumentationen for, om hendes byggesag er blevet behandlet efter reglerne.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Når menige indbyggere i Furesø Kommune skal have opført en ekstra bygning på deres grund, vil det næsten uden undtagelse være muligt for eksempelvis naboer at finde frem til, hvad der præcist er foregået. Det kan ske ved at henvende sig til kommunen, for at bede om aktindsigt i de dokumenter, som relaterer sig til opførelsen.

Men som Journalista.dk kan afsløre i forlængelse af bogen ”Lev Mette – En håndbog i hvordan man mister vigtige dokumenter”, har denne normale åbenhed langt fra været noget, som på samme måde har været gældende for Mette Frederiksen.

For da der blev opført en ny bygning på grunden ved hendes privatbolig beliggende tæt på Hareskoven i Furesø Kommune, mente kommunen i første omgang slet ikke, at dette havde været tilfældet. Det uanset at et simpelt besøg ved statsministerens ejendom kunne have fastslået, at der indenfor de seneste år er bygget nyt.

Først efter et længere forløb erkendte kommunen, at den faktisk lå inde med oplysninger om nybyggeriet. Men at den ikke ville udlevere dem ud fra betragtninger, der kan sidestilles med statshemmeligheder.

Dermed har kommunen reelt stillet sig i vejen for efterprøvelsen af, om Mette Frederiksens byggeri har fulgt de samme regler, som gælder for alle andre indbyggere i Furesø Kommune.