Gør et kup fra fredag d. 3. februar
Aldi har tidligere meldt ud at de trækker sig ud af Danmark. Siden da har Reitan Group der blandt andet ejer Rema1000 overtaget en del af butikkerne. De har også tidligere haft store udsalg, men fra d. 3. februar er der yderligere 23 butikker, hvor du kan finde de gode tilbud.
Disse butikker er med i ophørsudsalget, der starter 3. februar:
Højbjerg
Aarhus
Vig
Taastrup
Tinglev
Svinninge
Svendborg
Slagelse
Skælskør
Skive
Randers
Præstø
Odense NØ
Løkken
Lemvig
Kolding
Kastrup
Høng
Hurup Thy
Hjørring
Hinnerup
Hillerød
Fredericia
Fjerritslev
Bagsværd
Bramming
Ballerup
Albertslund
Hvor længe tør du vente?
Ophørsudsalget starter fredag d. 3. februar med minus 30 % på alle varer i hele weekenden. Mandag og tirsdag er der halv pris på alt, og i butikkens sidste åbningsdage onsdag og torsdag er der 70 % rabat, så længe lager haves. Rabatten fratrækkes ved kassen, og varer købt under ophørsudsalg kan ikke returneres.
Der vil ikke være fuldt sortiment i butikken i den sidste uge, og tilbud fra Aldis ugentlige tilbudsavis gælder ikke i butikker med ophørsudsalg.
Farvel og tak efter 45 år
ALDI åbnede den første danske butik i 1977 som den første discountkæde i Danmark. Men efter 45 år siger Danmarks første discountkæde nu farvel.
”Jeg vil gerne sende en stor tak til alle vores loyale kunder og en særlig tak til vores dedikerede og dygtige medarbejdere, som er rygraden i Aldi. Vi håber at se en masse kunder i butikken i de sidste dage, hvor man kan gøre en rigtig god handel med først 30 %, så 50 % og til sidst 70 % rabat på alle varer,” siger adm. direktør i Aldi Danmark, Finn Tang.
Størstedelen af Aldis butikker er fortsat åbne. Se adresse og åbningstider for alle butikker på aldi.dk/find-butik og læs mere om vores ophørsudsalg på aldi.dk/ophoers_udsalg
*Følgende varegrupper gives der ikke rabat på: Tobak, modermælkserstatning, håndkøbsmedicin, magasiner og aviser. Der betales fuld pant på drikkevarer.