98 mio. kr. til varmehjælp er ubrugte: Kommunerne søger dem ikke

Generelle nyheder

23/12/2022

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Kathrine Frich

På trods af en forlænget frist, er der stadig 98 millioner kroner i overskud fra pulje til varmehjælp

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Varmehjælpspuljen blev sat op for at hjælpe pensionister og kontanthjælpsmodtagere med at betale de høje varmeregninger, er nærmest ikke blevet søgt.

Det skriver DKnyt

Der blev afsat en pulje på 100 millioner kroner som kommunerne kunne søge for at hjælpe borgere med at betale deres varmregninger.

Men da fristen udløb var der stadig mange millioner tilbage. Derfor blev fristen forlænget og den forlængede frist udløb i mandag.

Nen ifølge en ny opgørelse har kommunerne kun søgt om 2,1 af puljens 100 millioner kroner.

98 millioner står urørt

Tidligere har grunden til de manglende ansøgninger været at reglerne er bøvlede. det er altså for besværligt for de økonomiske pressede borgere at søge om det, der skulle være en økonomisk håndsrækning.

Flere af de eksisterende regler betyder ifølge KL at borgerne ikke kan komme i betragtning til varmepuljen hvis man har et vist rådighedsbeløb. Og det mener de nu der skal laves om på.

Det er Claus Morgensen, der er kontorchef for Beskæftigelse og Integration i KL, der mener reglerne bør ændres nu hvor puljen føres videre til næste år.

Bøvlede regler skal ændres

Ane Halsboe-Jørgensen (S) er vores nye beskæftigelsesminister, og hun har noteret at puljen ikke virker efter hensigten.

"Derfor har vi lavet en ny vejledning og også haft en tættere dialog oven på, at de her tal er kommet frem. Det, tror jeg, kommer til at gøre en forskel. Men vi fortsætter selvfølgelig dialogen, og som ny beskæftigelsesminister kommer jeg også til at følge det tæt," siger Halsboe-Jørgensen til DR.

Hun peger på at en bedre vejledning vil ændre billedet til næste år

"Derfor er det også sådan, at der er taget initiativ til at få talt tættere om det her, få lavet en bedre vejledning og få fulgt op på, hvorfor det er, at kommunerne ikke har syntes, de skulle søge de her penge," siger ministeren.