Forhåbentlig har tømmermændene fra nytårsfejringen efterhånden lagt sig, og for mange har tirsdag d. 2. januar nok også budt på den første morgen i 2024, hvor man skulle op og på arbejde.
En søvndrukken oplevelse, sandsynligvis, men når du har fået de første syv-otte kopper kaffe, og dermed er blevet lidt mere vågen, er det værd lige at tage et kig på listen længere nede.
For med nytåret kom der også en lang række ændringer i regler og love i Danmark, og her får du seks af de mere nævneværdige.
Hjortevildt må jages med bue og pil
Nej, det er en ikke person, der er i gang med en avanceret form for "cowboys og indianere", eller en aspirerende Robin Hood, du er stødt på, hvis du ser en person bevæbnet med bue og pil ude i naturen.
Miljøministeren har nemlig godkendt en bekendtgørelse, der gør det tilladt at jage kronvildt, dåvildt og sikavildt med netop bue og pil.
Fra 2018 til 2022 var den form for jagt også tilladt, men her var der tale om et forsøg. Nu er det altså blevet fuldt ud lovligt, og derfor kan man som jæger lige nå at få den sidste del af jagtsæsonen med.
Ekstralange lastbiler
Såkaldt dobbelttrailervogntog, hvor lastbiler på hele 34 meters længde, blev fra d. 1. januar tilladt på en forsøgsstrækning mellem Høje-Taastrup og Aarhus.
Der er tale om et fem år langt forsøg i første omgang, men hvis alt går vel, er der tanke rom at udvide forsøget til flere strækninger.
Baggrunden bag den nye tilladelse er, at det giver lastbilerne mulighed for at køre med mere gods per tur. Helt konkret kan en dobbelttrailer eftersigende erstatte to almindelige lastbiler, så ud over at være en klimagevinst er håbet også, at det vil skabe mindre trængsel på vejene.
Store Bededag er fortid
I februar 2023 vedtog Folketinget (under store protester) at afskaffe Store Bededag som helligdag. Det betyder, at den nu tidligere helligdag fra i år, altså 2024, er en helt almindelig arbejdsdag.
Det er dog muligt for arbejdsgivere og lønmodtagere at forhandle en aftale på plads om særlige løn- og ansættelsesvilkår, så det for eksempel bliver muligt for lønmodtagere at aftale en fridag.
A-kassen tager over
Fra d. 1. januar 2024 trådte nye dagpengeregler i kraft, og det betyder mest bemærkelsesværdigt, at man som ledig ikke længere skal have kontakt til både a-kasse og jobcenber.
Fremover er det nemlig a-kassen, der skal have AL kontakt med det ledige medlem - i hvert fald i den første del af ledighedsperioden, som gælder, indtil den ledige har nået 410 timers ledighed.
Efter den grænse overtager jobcenteret og fortsætter det forløb, der er startet med a-kassen.
Løn modregnes ikke længere pension
Fremover vil en arbejdsindtægt ikke længere blive modregnet i folkepensionen - heller ikke, selvom det er din ægtefælle eller samlevers indtægt.
Førhen har det været sådan, at indtægter over 122.004 kroner om året er blevet modregnet i pensionen, men fra d. 1. januar 2024 er de regler altså blevet ændret, så der ikke længere er noget loft over, hvad man må tjene ved siden af folkepensionen.
Loven træder i kraft med tilbagevirkende kraft for hele 2023. Det betyder, at de penge, man eventuelt er blevet modregnet i løbet af 2023, vil blive udbetalt i begyndelsen af 2024.
Bedsteforældre kan tage barsel
Der er kommet flere ændringer på barselsområdet.
Først og fremmest er det blevet muligt for soloforældre at give en del af deres barsel til et nærtstående familiemedlem som en bedsteforælder eller søskende. Det er dog et krav, at den pårørende ikke er gået på pension.
LGBTQ+-familier vil også opleve markant ændringer. Fremover bliver det nemlig muligt for barnets retlige forældre (mor, far, medmor m.fl.) at overfør ikke-øremærket barsel til sociale forældre.
Kilder: Lærernes a-kasse, Transportministeriet, Miljøministeriet, Fagbladet FOA, Faglige Seniorer
