Alt er imod os - derfor stikker elpriserne af lige nu

Forbrug

29/11/2022

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Det er en kombination af en del forskellige ting, der gør det dyrt at bruge energi i disse dage.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Efter flere uger med elpriser i frit fald (hvilket jo må siges at være dejligt!), går det nu den helt forkerte vej.

Siden i søndags er elpriserne tredoblet, og tirsdag var prisen for en kW time været helt oppe og runde kroner 4,66 kroner - vel et bemærke før de afgifter og transport, som vi også skal betale.

Det betyder, at elpriserne nu er oppe på niveauet fra august, hvor priserne slog alle rekorder.

Og bare lige så vi kan mindes de goder tider: I november har den gennemsnitlige pris for en kW time været under 1 krone.

Jim Vilsson, der er seniorøkonom i Energinet, fortæller til TV2, at vi nok desværre skal indstille os på at holde nøje øje med elpriserne i den kommende tid. Noget, der allerede er blevet lidt af en nationalsport.

"I første omgang vil de høje priser i hvert fald fortsætte et par dage. Så ser vi et lille dyk frem mod weekenden, men også på længere sigt, skal danskerne forvente, at priserne kan svinge meget og blive høje," siger han til TV 2.

Derfor går det helt amok lige nu

Udover, at det er blevet en anelse koldere, en anelse mørkere, og at der nu er mindre end en måned til juleaften, kan det måske være svært at få øje på, hvorfor priserne stikker af lige netop nu.

Men det er der faktisk flere grunde til, fortæller vejrvært Jacob Mouritzen fra TV2 VEJRET.

Først og fremmest bruger vi simpelthen mere energi, fordi det bliver koldere og mørkere. Samtidig er der ikke den store vindaktivitet, og solen er efterhånden en sjælden gæst.

Men for at forstå udviklingen, må vi også vende blikket mod udlandet.

Vi får rigtig meget af vores energi fra Tyskland, men her konkurrerer vi nu med de andre europæiske lande om at få strømmen leveret - og når der er flere, der gerne vil have den samme vare, så stiger priserne også.

Normalt får vi også en del strøm fra Norge i form af vandkraft. Det ville også være muligt nu, hvis det altså ikke lige var fordi, at søerne i Norge er ved at fryse til, og så kan der ikke produceres vandenergi af nogen nævneværdig mængde.

Det kan vi hver især gøre

Vi har hørt det før, men det er desværre blevet et mantra, vi nok skal indstille os på at høre igen og igen de kommende måneder - vi skal simpelthen skrue ned for vores forbrug.

En ting er, at det kommer vores elregning til gode, men hvis vi generelt bruger mindre el, bliver der også mindre efterspørgsel, og så vil priserne oven i købet også falde.

Som eksempler på ting, man kan gøre i det daglige, kunne det være at tage lidt kortere bade, droppe noget af julebelysningen i år, huske at slukke lyset, når man forlader et rum og alle de andre gode råd, der florerer derude.