Forbrugerombudsmanden har sammen med det europæiske CPC-samarbejde (Consumer Protection Cooperation) henvendt sig til onlineplatformen Temu om en række overtrædelser af europæisk forbrugerlovgivning, som forbrugernetværket har konstateret, at Temu begår.
Samtidig opfordrer CPC-netværket Temu til at overholde europæisk forbrugerlovgivning.
Mistænkes for 6 metoder
CPC-netværket har undersøgt den praksis, som forbrugerne møder, når de handler på Temu. Efter netværkets opfattelse benytter Temu sig af adskillige ulovlige metoder, som vildleder og påvirker forbrugernes indkøbsbeslutninger på utilbørlig vis.
Det drejer sig om:
Falske tilbud
Pressalg, hvor falske begrænsninger på varesortiment og falske deadlines presser forbrugerne til at købe
Tvangsspil, hvor forbrugerne er tvunget til at benytte en ”spin the wheel”-funktion
Manglende og vildledende oplysninger om forbrugernes rettigheder og minimumsbegrænsninger for køb
Falske anmeldelser
Skjulte kontaktoplysninger til selskabet
Du kan læse hele EU-kommissionens pressemeddelelse om CPC's handling mod Temu her.