Snydt for op mod 80 millioner - disse bilejere bliver ramt

Forbrug

11/06/2023

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Mathias Hildebrand Torp

Nye skatteregler har økonomisk konsekvens for dem, der oplader hjemme.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvis du er ejer af en elbil, så har du sikkert hørt, at prisen stiger ved indgangen til juli. Tidligere har prisen været fastlagt tl EU's minimumstakst på 72,3 øre pr kWh, men nu hæves den til 87,1 øre pr kWh.

Mulighed for tilbagebetaling

Hvis du har et abonnement hos en ladeoperatør, har du mulighed for at få tilbagebetalt beløbet. Men en ny afgørelse af Skatterådet har dikteret, at det ikke er muligt at få refunderet beløbet med moms, der ellers er en del af elafgiften.

Deler du elselskab med din ladeoperatør er det dog muligt at få inkluderet momsen i din refusion.

Ifølge beregninger fra FDM kan det betyde en ekstra udgift på mellem 600 og 800 kr. for landets 113.000 elbilejere, hvis de kører 25.000 km om året.

"Den ekstra udgift er næppe noget, der vælter nogens biløkonomi. Når det er sagt, finder vi det absurd, at man nu skal betale moms af en afgift, man alligevel får retur – nu blot uden moms. Ud over at det er med til at gøre markedet mere uigennemskueligt, er det et uheldigt signal at sende i en tid, hvor vi gerne vil have flere til at vælge elbilen til" udtaler en af FDM's forbrugerøkonomer, Ilyas Dogru.

Har fået besked

Denne momsændring har allerede fået flere ladeoperatør til at sende besked ud til deres kunder om, at det har konsekvens for tilbagebetalingen, medmindre man skifter elselskab.

Clever har varslet, at for at få momsrefusionen bør man skifte til Clever Power. Hos OK opfordrer man selvfølgelig kunder til at skifte til at købe sin strøm hos dem, hvis man ønsker at få moms med i sin tilbagebetaling. Selvom de to er de første til at varsle ændringerne, så må det forventes, at andre følger trop, da flere ladeoperatørerer også fungerer som elsselskab.

Ifølge lækkede dele af en rapport om lademarkedet udarbejdet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelse er momsrefundering noget de har øjne på.

I samstemmelse med FDM ønsker styrelsen, at refusionen og andre afgifter for elbilejerne tages op til revision, så markedet bliver mere gennemsigtigt og ikke et "kludetæppe" af afgifter.