Prisen bliver mere end 4-doblet: Her er strømmen dyrest mandag

Forbrug

25/09/2023

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Det ser heller ikke godt ud tirsdag.

Weekenden er overstået, hverdagen kalder - og det samme gør rigtig høje elpriser det kommende døgn, desværre.

For efter en weekend, hvor den højeste pris, vi blev udsat for, lød på 2,48 kroner per kW-time (søndag aften), så går prisen på strøm helt balalaika i aften og i morgen tidlig.

Det står i skarp kontrast til det generelle niveau for i dag, mandag, hvor prisen har holdt sig sig nogle få ører over 1 krone per kW-time, og faktisk fortsætter på det niveau, helt frem til kl. 16, hvor prisen så lige ryger et nøk op til 1,15 kroner per kW-time.

Men fra kl. 17 går det helt galt.

4,5 gange så dyrt

I forhold til en pris på 1,01 og 1,02 kroner, som har været den gennemgående pris for i dag, mandag, stiger elprisen nemlig med raketfart fra kl. 17. Her når vi op over 2 kroner, kl. 8 rammer vi knap 2,9 kroner, men mellem kl. 19 og 20 når vi helt op på afsindige 4,55 kroner per kW-time.

Det er 4,5 gange så meget som prisen i skrivende stund (kl. 13.20).

Timen efter, altså fra kl. 20 til 21, ser det bedre ud, men vi er stadig oppe på 3,34 kroner per kW-time, inden vi frem mod midnat gradvist når ned på en 2,08 kroner.

Prisen holder sig desværre oppe i niveau gennem natten til tirsdag, men modsat mandag er det faktisk morgentimerne, der bliver dyrest for os tirsdag.

Mellem kl. 7 og 8 tirsdag morgen skal vi nemlig slippe 3,70 kroner per kW-time, og det er noget højere end det normale spidstidspunkt mellem kl. 19 og 20, hvor vi tirsdag rammer 3,31 kroner per kW-time.

Se prisen på din adresse

Ved at bruge pilen til højre for datoen i grafen herunder, kan du se udviklingen i priser time for time for både i dag og i morgen.

Graf og data er leveret af Elberegner.dk. Priserne er inklusive moms, og du kan vælge, om du vil se priserne med eller uden afgifter.

Hvis du vil have den helt præcise elpris for netop din adresse, skal du indtaste din adresse i feltet øverst i grafen. Så vil du kunne se, at priserne ændrer sig, så de passer til lige netop det, du betaler.

Graf: Elberegner.dk