Fredag d. 6. december er der hele 111 øre i forskel på elprisen per kWh i døgnets billigste og dyreste timer.
Det er langt fra første gang, at 2024 byder på så store prisforskelle. Hele 149 gange i år på tværs af de to prisområder er det nemlig sket, at forskellen på den højeste og laveste elpris har passeret én krone per kWh ex. moms. Kun under energikrisen i 2022 har der været flere dage med så store udsving.
"Strømmen kommer i stigende grad fra vedvarende energikilder, og derfor svinger elprisen også mere alt efter, hvor meget det blæser, eller hvornår solen skinner. Det kan derfor godt betale sig at holde øje med elpriserne, hvis man har en variabel elprisaftale, for der kan være en del penge at spare, hvis du planlægger dit forbrug efter det. Samtidig er det godt for klimaet, for det er som regel også når strømmen er billigst, at den er grønnest," siger Mads Brøgger, der er direktør for Norlys’ energiforretning.
Udviklingen med de store forskelle på døgnets dyreste og billigste time tog for alvor fart fra fjerde kvartal af 2021. Det har særligt været i sommer - og efterårsmånederne, at udsvingene har været størst.
Kunder, der ønsker en mere forudsigelig elpris, eller ikke ønsker at følge elpriserne tæt, kan dog stadig vælge en elprisaftale, som MånedsEl fra Norlys, med en fast månedlig pris.
Større krav til elselskaber
Det er dog ikke kun forbrugerne, der skal indstille sig på en ny virkelighed. Som elselskab stiller udviklingen også krav til, hvilke produkter der skal være på hylderne.
I de kommende år skal flere danskere indstille sig på, at deres elforbrug stiger i takt med, at de skifter til elbil eller varmepumpe, og her får elselskaberne en vigtig rolle.
"I Norlys gør vi meget for at hjælpe vores kunder med at optimere deres forbrug. Vores hjemmeladere har blandt andet indbygget smartcharging, som betyder, at kunderne bare sætter ladekablet i og så sørger den automatisk for at lade, når strømmen er billigst og grønnest. I vores elpris-app kan kunderne også få hjælp til at finde de største strømslugere i hjemmet," forklarer Mads Brøgger.
Fakta
Det danske elsystem er inddelt i to zoner kaldet DK1 og DK2. DK1 dækker over Vestdanmark (Jylland og Fyn), mens DK2 er Østdanmark (Sjælland og Bornholm).
DK1 er koblet på det centraleuropæiske elsystem, mens DK2 er koblet på det nordiske.
Derfor kan priserne i de to områder variere, da de også påvirkes af de markeder, de er tilknyttet. I 2024 har hver tredje time haft forskellige elpriser i hhv. DK1 og DK2.
Der er derfor også forskel på, hvor mange og hvilke dage, der har været 1 krone eller mere i forskel på døgnets dyreste og billigste time i hhv. DK1 og DK2. For DK1 er det sket 71 dage i år, mens det i DK2 er sket 78 dage – i alt altså 149 dage.
