Dagene bliver kortere, temperaturerne falder, og helt generelt er der bare flere og flere gode grunde til at bruge strøm for både at kunne se og undgå at klapre tænder.
Og selvom elpriserne ikke er gået så meget amok, som de gjorde sidste vinter, er der stadig mærkbare udsving fra dag til dag - og det kan man godt sige, at der er fra onsdag til torsdag.
En ting er, at gennemsnitsprisen i løbet af dagen stiger med 13-14 øre, men der er bestemte tidspunkter, hvor man virkelig kan spare ved at holde igen med strømforbruget.
Sådan er elpriserne onsdag
Onsdagens gennemsnitspris ligger på 1,97 kroner per kW-time, og der er ikke de store udsving resten af dagen.
Fra kl. 14 kommer prisen dog over 2 kroner per kW time, og der holder den sig frem til kl. 21 med tidsummet mellem kl. 18 og 19 som det dyreste (2,22 kroner per kW-time).
Prisen daler desværre ikke til deciderede billige niveauer, når vi ser frem mod midnat, da vi slutter døgnet af med en kW-timepris på 1,80 kroner, hvilket også er temmeligt retvisende for nattens priser.
Godt nok er elprisen nede på omkring 1,70 kroner per kW-time fra kl. 2 til 4, men fra Danmark står op og får øjne, skal man overveje, hvor meget strøm man vil bruge - særligt som vi kommer længere hen på dagen.
Over 2 kroner 16 timer i træk
Fra kl. 7 og frem til kl. 23 vil prisen per kW-time nemlig være over 2 kroner, og særligt slemt er det mellem kl. 17 og 18, hvor vi skal af med 2,71 kroner per kW-time. Det er 22 procent mere end onsdagens højeste pris.
Ved at bruge pilen til højre for datoen i grafen herunder, kan du se udviklingen i priser time for time for både i dag og i morgen.
Graf og data er leveret af Elberegner.dk. Priserne er inklusive moms, og du kan vælge, om du vil se priserne med eller uden afgifter.
Hvis du vil have den helt præcise elpris for netop din adresse, skal du indtaste din adresse i feltet øverst i grafen. Så vil du kunne se, at priserne ændrer sig, så de passer til lige netop det, du betaler.
Graf: Elberegner.dk