Snestorm tirsdag, massiv nattefrost og mulighed for en ny omgang hvidt fra oven her i weekenden.
Den solskin, man ofte forbinder med årets første forårsmåned, har godt nok vist sig i små glimt, men den har altså også tage sin vinterlige halvbror med sig.
Det betyder også, at billister landet over igen igen må sætte ekstra tid af om morgenen til at skrabe is af vinduerne på bilen, inden de kan begive sig ud på vejene.
Men faktisk kan du godt lade skraberen blive i baggage- eller handskerummet - dog ikke, fordi vi nu opfordrer dig til at køre afsted med en tiliset rude.
I stedet handler det om et trick, som nogle billister først er ved at få øjnene op for nu.
Et trick, der involverer en "magisk" knap.
Varm ruden op indefra
Driving Test Success - som er Storbritanniens førende udbyder af teoriprøvematerialer - delte en video på deres TikTok-konto @drivingtestsuccess, hvor de forklarede, at du kan rydde islaget ved blot at aktivere forrudeblæseren i din bil.
Det vil nemlig varme glasset op indefra og derfor være med til at smelte frosten væk.
I virksomhedens video forklarede de: "Frosset forrude? Sæt temperaturen på høj.
"Sæt den forreste forrudeblæser på max. Isen begynder at smelte af varmen. Tør overskydende vand væk og sæt blæseren tilbage til normal."
Selvom tippet kan virke indlysende for nogle erfarne bilister, kunne adskillige sociale medier-brugere ikke tro, at de aldrig havde set hacket før.
En kommentator sagde: "Wow, magi! Isen er væk."
Og en anden roste kontoen for al deres hjælp, da de skrev: "Jeg har lært så meget takket være din app!"
Men andre var mindre imponerede, da en TikTok-bruger afviste ideen og sagde: "Spilder mere brændstof. Bare stig ud og skrab det af."
Med fare for at fornærme enkelte læsere, vil undertegnede her opfordre til, at man tager et grundigt kig i spejlet og overvejer, om man måske skal sluge sin stolthed og bede sine bekendte om at få indblik i de mange velkendte tricks, billister har udtænkt gennem årene.