I dag er ikke nær så slemt, men 2,86 kroner per kW-time (mellem kl. 7 og 8 i morges) er også til at tage og føle på.
Men hvis du står og skal have ordnet en større omgang tøjvask, gør du klogt i lige at udsætte tjansen - i morgen bliver nemlig en rigtig god dag i forhold til elpriserne.
Under 2 kroner hele dagen
På intet tidspunkt i løbet af onsdagsdøgnet når prisen over 1,64 kroner per kW-time, hvilket sker mellem kl. 8 og 9 om morgenen.
I løbet af natten kommer vi rigtig langt ned prismæssigt, da prisen mellem kl. 2 og 6 svinger fra 1,16 kroner til 1,21 kroner per kW-time.
Mellem kl. 12 og 15 er vi også nede uner 1,20 kroner per kW-time, så der burde altså være god mulighed for at spare ved at planlægge sit elforbrug.
Se prisen på din adresse
Ved at bruge pilen til højre for datoen i grafen herunder, kan du se udviklingen i priser time for time for både i dag og i morgen.
Graf og data er leveret af Elberegner.dk. Priserne er inklusive moms, og du kan vælge, om du vil se priserne med eller uden afgifter.
Hvis du vil have den helt præcise elpris for netop din adresse, skal du indtaste din adresse i feltet øverst i grafen. Så vil du kunne se, at priserne ændrer sig, så de passer til lige netop det, du betaler.
Grafik: Elberegner.dk