jem & fix med stor nyhed: Sæt kryds i kalenderen d. 2. oktober

Forbrug

15/10/2024

Foto: Søren1997, CC BY-SA 3.0 <https://creativecommons.org/licenses/by-sa/3.0>, via Wikimedia Commons
Foto: Søren1997, CC BY-SA 3.0 <https://creativecommons.org/licenses/by-sa/3.0>, via Wikimedia Commons

Skrevet af J. Bøgen

Den 20. oktober åbner de tre første jem & fix CITY butikker i København på Tomsgårdsvej 5, Ørestads Boulevard 70 og Amagerbrogade 49.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det skriver jem & fix i en pressemeddelelse.

Det er en helt ny butiksstørrese, som markerer kædens indtræden på det københavnske marked.

"Vi har en klar målsætning om, at vores butikker skal være tilgængelige for kunderne, uanset hvor de bor. Vores nye jem & fix CITY-butikker sikrer, at vi kan tilbyde vores lavprissortiment til endnu flere – også i hjertet af København," fortæller salgs- og indkøbschef Peter Nyboe.

Konceptet bringer det velkendte lavprissortiment tættere på hovedstadens beboere, og samtidig underbygger det jem & fix's strategi om, at alle danskere skal have en jem& fix-butik i nærheden

Lavpris til alle hver dag

Butikkerne bliver mindre end de traditionelle med et salgsareal på mellem 400 og 700 m². Sortimentet er tilpasset de typiske boliger i København, men selvfølgelig baseret på jem & fix’ velkendte lavpriskoncept.

"Vi etablerer os i eksisterende lokaler og tilpasser sortimentet til byens behov. Vores bybutikker bliver derfor mindre, men fortsat med de samme stærke lavprisprodukter, som jem & fix er kendt for," forklarer salgs- og indkøbschef Peter Nyboe og fortsætter:

"Vi glæder os til at blive en fast del af hverdagen for københavnerne. Vores ambition er at gøre det lettere for alle at få adgang til vores lavprissortiment – også midt i byen," afslutter salgs- og indkøbschef Peter Nyboe.