Husker du at bruge denne knap på vaskemaskinen? Det kan spare dig 1700 kroner om året

Forbrug

15/11/2023

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Det er også bedre for miljøet!

Mange danskere har et had-/kærlighedforhold til tørretumbleren.

Ja, det er fantastisk praktisk at kunne tørre tøjet på mindre end to timer i stedet for at skulle have stativer med vådt tøj stående rundt omkring i nogle gange flere døgn.

Men det er også en forbandet dyr "fornøjelse" at bruge den teknologisk udvikling til at tørre vores beklædningsgenstande.

Ifølge Mirror koster en tørretumbler op mod 200 britiske pund (omkring 1700 kroner) at bruge i løbet af et år, og efter sidste års inflationseksplosion er der nok mange, der stadig gerne vil spare, hvor de kan.

Og faktisk behøver du ikke have tøjet hængende i dagevis for at tørre. Du behøver heller ikke at bruge penge på at lade tørretumbleren køre.

For der er en overset knap på vaskemaskinen, der kan gøre en stor forskel!

En tur i karrusellen

Noget tøj har selvfølgelig ikke godt at blive slynget rundt ved vanvittige hastigheder, men du gør klogt i at bruge programmet med ekstra centrifugering i slutningen af din tøjvask, når du har mulighed for det.

Ved at lade tøjet bliver slynget rundt i ekstra tid, bruger du selvfølgelig mere strøm på at have vaskemaskinen kørende, men til gengæld vil en stor del af vandet i vasketøjet bliver slynget ud af fibrene.

Det betyder, at når du så hænger tøjet til tørre, behøver det på ingen måde at hænge på stativet, som du er vant til. Alt efter, hvor du placerer tørrestativet, kan du faktisk få tørret hele din tøjvask i løbet af natten - uden at bruge tørretumbleren!

Hæng det ude - også om vinteren

Vi ved alle, at varme får tøj til at fordampe hurtigere, og derfor er det måske ikke så oplagt at hænge tøjet til tørre udendørs her i det kolde halvår.

Men i efteråret blæser det også markant mere, og det giver et markant boost til tørretiden, selvom det altså er koldere end om sommeren.

Det gælder om at spare, hvor man kan, og en ekstra centrifugering kan altså spare dig en ganske net sum i løbet af et år!