Skal hjælpe os til at træffe det "rigtige" valg i køledisken: Dyrenes Beskyttelse lancerer ny guide

Forbrug

24/06/2024

Dyrenes Beskyttelses kyllingeguide skal gøre det nemmere at gennemskue, om kyllingen i supermarkedet har haft et leveværdigt liv. Foto: Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses kyllingeguide skal gøre det nemmere at gennemskue, om kyllingen i supermarkedet har haft et leveværdigt liv. Foto: Dyrenes Beskyttelse

Skrevet af J. Bøgen

Er det noget, du har i baghovedet, når du er nede at handle?

Når kyllingen i supermarkedet er pakket ind i ord som ”herregård”, ”landkylling” eller ”ærlig kylling”, kunne man tro, at den har haft et godt liv. Men det er sjældent tilfældet.

Af de cirka 120 millioner kyllinger, der hvert år opdrættes herhjemme, lever kun cirka to procent med adgang til det fri, god plads og mulighed for at udleve deres naturlige adfærd.

Langt de fleste andre kyllinger lever under kritisable forhold og er avlet til at vokse så hurtigt, at deres ben dårligt kan bære dem.

Industrikyllingerne lider med andre ord under massive velfærdsproblemer.

"Der er fortsat mange problemer i den danske kyllingeindustri. I jagten på at lave billigt kyllingekød presser mange producenter dyrene langt ud over det anstændige," siger Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse.

Hun anerkender, at der gennem de seneste ti år er sket et løft i dyrevelfærden hos nogle af de danske kyllingeproducenter og detailkæder, men der er stadig rigtig lang vej til det gode kyllingeliv i Danmark.

Hun opfordrer derfor forbrugerne til at undgå at købe de billigste kyllinger, da den lave pris ofte hænger sammen med dårlig dyrevelfærd.

"Drop industrikyllingerne. Hvis man gerne vil spise kyllingekød, bør man købe det fra producenter, der byder dyrene gode forhold. Den kylling koster lidt mere, men løsningen på det er at nedsætte ens kødforbrug. Det er ikke dyrene der skal betale prisen," siger hun og tilføjer:

"Som forbrugere kan vi være med til at sikre bedre dyrevelfærd for kyllingerne. Hvis der ikke er nogen, der køber industrikyllingerne, stopper produktionen af sig selv."

Guide til det gode kyllingeliv

For at hjælpe forbrugerne på vej har Dyrenes Beskyttelse gennemgået forholdene for 28 danske og udenlandske kyllingeproduktioner, som man kan finde i de danske kølediske.

Kyllingerne er vurderet efter kriterier som race, væksthastighed, flokstørrelse, plads, adgang til grovfoder og miljøberigelse samt adgang til det fri med mulighed for at udleve naturlig adfærd.

Kun 8 af de 28 mærker opnår betegnelsen "Bedre kyllingeliv", mens hele 16 ikke lever op til god kyllingevelfærd og får vurderingen "Dårligt kyllingeliv". Kyllinger fra de resterende fire mærker har levet et middelmådigt liv, hvor de for eksempel har begrænset adgang til en veranda.

"Køledisken er en jungle for den bevidste, men travle forbruger. Derfor vil vi med denne guide gerne hjælpe danskerne med at træffe det gode valg, hvis de køber kyllingekød. Som hovedregel kan man gå efter dyrevelfærdsmærket Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse eller det røde Ø-mærke,” siger Britta Riis.  

Kyllingeguiden kan hentes her (Dyrenes Beskyttelses hjemmeside).

Fakta: Livet som kylling er hårdt og kort

En industrikylling vokser typisk op i en stald sammen med cirka 50.000 andre kyllinger. Pladsen er trang og væksten er unaturlig hurtig. Det betyder for mange, at hjertet står af, og benene ikke kan bære kyllingen.

Denne hurtige vækst medfører betydelige sundhedsproblemer for industrikyllingerne grundet deres uforholdsmæssigt store vægt. De fleste industrikyllinger kan ikke gå normalt, og mere end 40 procent er tydeligt bevægelsesforstyrrede op til slagtning, hvorfor mange kyllinger er inaktive og stillesiddende op til slagtetidspunktet.

Kyllingen har heller ikke adgang til det fri. Det eneste lys, den ser indendørs, er kunstigt og følger ikke døgnets rytme. De fleste industrikyllinger i Danmark er avlet til at kunne blive slagtet efter omkring 32 dage. Med andre ord lever den et kort og hårdt liv.

NB: Når man læser guiden, er det vigtigt at bemærke, at der inden for hver kategori rød, gul og grøn er forskelle på dyrevelfærden. For eksempel indebærer anvendelse af langsommere voksende kyllingeracer (heriblandt kyllinger som har 1 hjerte i det statslige dyrevelfærdsmærke) et løft i dyrevelfærden i forhold til de hurtigt voksende kyllinger (også kaldet turbokyllinger).