Sommeren har i den grad vendt Danmark ryggen, og hvis du betvivler det udsagn, så skal du have pudset dine vinduer, så du kan se, hvordan vejret faktisk er.
Temperaturerne er også på vej ned, og i nat skal man nogle steder i Danmark indstille sig på en rigtig kold nat med under fem grader.
Der er derfor ikke noget at sige til, at der er mange, der går rundt og overvejer, om man skal i gang med at tænde for varmen, men det koster jo som bekendt penge - og nettarifferne er for længst vendt tilbage.
I mandags ramte vi årets højeste kW time-pris med næsten 6 kroner, og tirsdag var heller ikke ligefrem billig om aftenen. Onsdag ligger priserne på et mere tåleligt niveau, men hvordan ser det ud i morgen, torsdag?
Lav aftensmaden om eftermiddagen
Hvis man arbejder hjemmefra, eller måske har en tiltrængt fridag, kan det være en god idé at planlægge madlavningen, så man bruger mest strøm om eftermiddagen.
Efter en stigning i elpriserne torsdag morgen, falder kW time-prisen nemlig og rammer døgnets laveste pris mellem kl. 14 og 15 med 1,83 kroner.
Generelt holder prisen sig faktisk under 2 kroner fra kl. 10 til kl. 17, men så kommer "kogespidsen", som den kaldes.
Det bliver klart værst mellem kl. 19 og 20 torsdag aften, hvor vi skal give 3,21 kroner per kW time, inden prisen ryger under 3 kroner igen og flader ud frem mod midnat.
Modsat onsdag kommer elpriserne faktisk til at være de samme i hele landet tordag - onsdag slap man nemlig med et lidt lavere gennemsnit for døgnet vest for Storebælt.
Se prisen på din adresse
Ved at bruge pilen til højre for datoen i grafen herunder, kan du se udviklingen i priser time for time tirsdag d. 12. september.
Graf og data er leveret af Elberegner.dk. Priserne er inklusive moms, og du kan vælge, om du vil se priserne med eller uden afgifter.
Hvis du vil have den helt præcise elpris for netop din adresse, skal du indtaste din adresse i feltet øverst i grafen. Så vil du kunne se, at priserne ændrer sig, så de passer til lige netop det, du betaler.
Graf: Elberegner.dk