Du risikerer at bryde loven - gør du dette med dine æg?

Forbrug

16/05/2023

Foto: Erika Varga fra Pixabay
Foto: Erika Varga fra Pixabay

Skrevet af J. Bøgen

Fødevarestyrelsen sætter gang i en større indsats for at gøre opmærksom på problemet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Uanset, om forbrugerne køber deres æg i et supermarked eller af naboen, skal æggene være sikre at spise – men mange er ikke klar over, at selv salg af mindre mængder æg, fjerkrækød, kaninkød eller rå mælk kræver, at man registrerer sig som fødevarevirksomhed i Fødevarestyrelsen.

Det gælder både, hvis man leverer direkte til forbrugeren, til en lokal detailvirksomhed eller til sit eget lille, lokale ægpakkeri.

Hvis du ikke er registreret, bryder du faktisk loven, og hvis du sørger for at være registreret hos Fødevarestyrelsen er du er omfattet af Fødevarestyrelsens stikprøvekontrol af f.eks. hygiejne- og salmonellaregler.

Det skriver netmediet 180grader.dk på baggrund af en meddelelse fra Fødevarestyrelsen. Artiklen fortsætter længere nede.

Indsats på vej

Er du registreret, kan du få Fødevarestyrelsens kontrollanter på besøg til kontrol, men det giver dig også mulighed for at få vejledning og hjælp til at forstå og overholde reglerne

- Vi tror ikke, at nogen ønsker at sælge æg, kød eller mælk, som forbrugerne bliver syge af. Derfor forsøger vi nu at få information om reglerne ud til så mange små leverandører som muligt, inden kontrolkampagnen går i gang. Så kan de nå at registrere sig. Det tager kun fem minutter på vores hjemmeside," forklarer kontorchef i Fødevarestyrelsen Bente Holst.

Derfor kører Fødevarestyrelsen fra september til og med december ud til producenter langs vejene for at kontrollere, om de har papirerne i orden og styr på, at deres fødevarer er sikre at spise for forbrugerne.

Fødevarestyrelsen vil blandt andet vejlede om og kontrollere korrekt registrering, hygiejne, sporbarhed og regler om salmonella.

Læs mere om kontrolkampagnen og reglerne på Fødevarestyrelsens hjemmeside.