Der kan være metalstykker i - solgt i bl.a. Rema 1000, Spar og MENY

Forbrug

08/09/2023

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Smid det ud med det samme!

Der er en risiko for, at du skal gentænke den planlagte aftensmad.

Orkla Foods Danmark tilbagekalder nemlig "Naturli' Hakket og "Naturli' Hakkedrenge", fordi der er risiko for, at der er metalstykker i produkterne.

Det skriver Fødevarestyrelsen.

Helt præcist drejer det sig om følgende produkter:

Naturli' Hakket
Nettoindhold 400 g.
Bedst før: 16.06.23

Naturli' Hakket
Nettoindhold 300 g.
Bedst før: 16.09.23

Naturli' Hakkedrenge
Netteindhold 227 g.
Bedst før: 16.09.23

Alle produkterne er solgt i hele landet i Rema 1000, MENY, Spar og Min Købmand samt gennem Nemlig.com.

Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere produkterne tilbage til butikken, hvor det er købt, eller at kassere dem.

Hvis du har spørgsmål til sygdom og symptomer, skal du kontakte egen læge eller vagtlægen.