Deadline d. 3. juli: Kan blive rigtig dyrt for 800.000 danskere

Forbrug

26/06/2023

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Få det hellere ordnet hurtigst muligt.

Når vi rammer den kommende weekend, betyder det ikke kun et farvel til arbejdsugen - det betyder også et farvel til juni måned, da lørdag er d. 1. juli.

Det betyder imidlertid også, at en bestemt dato pludselig er meget nær. For mandag d. 3. juli kan nemlig gå hen at blive rigtig dyr for omkring 800.000 danskere, hvis ikke de når at handle i tide.

Det er nemlig den sidste dato, hvor man frivilligt kan betale sin restskat.

6,4 milliarder kroner

I marts offentliggjorde Skattestyrelsen, at det var omkring 800.000 danskere, der manglede at betale et lille er stort beløb i restskat for 2022.

Samlet skyldte de flere hundrede tusinde danskere intet mindre end 6,4 milliarder kroner - cirka 8000 kroner per person i gennemsnit.

"Det kan for nogle være fristende at lukke øjnene for beløbet og renterne – særligt hvis man skylder et højere beløb, som kan gøre ondt på pengepungen at betale tilbage over én gang. Men der er altså penge at spare ved at betale restskat tilbage hurtigst muligt," fortæller investeringskonsulent i Spar Nord, Karsten Brøndum Idskov, i en pressemeddelelse.

Banken har, sammen med revisionsfirmaet BDO, derfor lavet en guide, der skal gøre det klart, hvor dyrt det faktisk kan gå hen at blive, hvis du ikke betaler din restskat i tide.

Så meget kan du spare

Hvis du betaler restskat inden den 3. juli, skal du betale en såkaldt dag-til-dag-rente på 1,7 procent regnet fra 1. januar og frem til betalingsdatoen. Venter du til efter skæringsdatoen, kommer der et fast procenttillæg på 3,7 procent oveni.

"Har du en restskat på 8.000 kroner, som er gennemsnittet, vil du skulle betale knap 70 kroner i rentetillæg, hvis du betaler den 30. juni. Betaler du derimod restskatten efter fristen, løber det op i et tillæg på knap 300 kroner. Så der er altså penge at spare ved at betale inden skæringsdatoen – især hvis du skylder et større beløb," forklarer chefkonsulent hos BDO, Henning Boye Hansen.

Da de 8000 kroner er et gennemsnit over, hvad danskerne mangler at betale i restgæld, er der imidlertid også nogle danskere, der mangler at betale større beløb - og så bliver det endnu dyrere at vente.

Faktisk hænger det sådan sammen, at hvis du ikke betaler din restgæld for 2022 overhovedet, ja, så kan Skat simpelthen gå ind og ændre i dit fradrag for 2024, så det bliver mærkbart mindre.

Eksempelvis vil en restskat på 18.000 kroner betyde, at din nettoløn efter nytår vil falde med 1.500 kroner om måneden til afvikling af gælden.

"Det kan være fint at dele et beløb ud, hvis beløbet er så stort, at du ikke kan betale det på én gang for at få det ud af verdenen. Men du skal naturligvis være opmærksom på, at det bliver dyrere i sidste ende at vente, og samtidig skal du være beredt på et mindre rådighedsbeløb til næste år," siger Karsten Brøndum Idskov.

Hvis du skylder mere end 21.700 kroner

Har du en restskat, der er større end 21.700 kroner, som du ikke betaler inden fristen, vil et tilsvarende beløb med restskattetillæg bliver indregnet i din restskat for 2024.

Derudover vil den overskydende del skulle betales i tre rater, der forfalder til betaling i august, september og oktober.

"Hvis du eksempelvis skylder 25.000 kroner, vil et beløb på 22.503 kroner, som er inklusive tillægget på de 3,7 procent, blive regnet med i din forskudsskat til næste år. Derudover vil du efter sommerferien i år skulle betale et restbeløb på 3.422 kroner inklusive rentetillæg," siger Henning Boye Hansen afsluttende.