Liva Høyberg
Kræft i bugspytkirtlen er svær at opdage – men kroppen sender ofte små signaler, som du bør kende
Bugspytkirtlen er et lille organ med stor betydning. Den hjælper både med at styre blodsukkeret og producerer de enzymer, vi behøver for at fordøje maden. Når der opstår kræft her, kan det derfor få alvorlige følger – og det særligt bekymrende er, at sygdommen ofte udvikler sig i det skjulte.
En diagnose, der kommer som et chok
Kræft i bugspytkirtlen giver sjældent tydelige symptomer i begyndelsen, og i modsætning til flere andre kræftformer findes der ingen generel screening. Derfor bliver mange først diagnosticeret sent i forløbet.
Det tyske medie Tagesspiegel beskriver, hvordan diagnosen ofte rammer både patient og familie som et chok. Fem år efter diagnosen er kun omkring 15 procent fortsat i live.
Kroppens advarselssignaler
Selvom symptomerne kan være diffuse, er der flere tegn, man bør være opmærksom på. Vedvarende smerter eller ubehag øverst i maven er et af de hyppige tidlige signaler.
Nogle oplever også rygsmerter, uden at der er en oplagt forklaring.
Hvis svulsten trykker på maveudgangen eller tolvfingertarmen, kan der opstå kvalme og opkast.
Nyopstået diabetes er ifølge den tyske patientforening et muligt tidligt varsel – og det kan vise sig flere år før andre symptomer.
Gulsot er et andet vigtigt tegn. Når huden og øjnene får et gulligt skær, kan det skyldes, at galden ikke længere kan løbe frit, fordi en svulst blokerer passagen. Afføring, der er lys, fedtet og svær at skylle ud, kan også være et tegn på, at bugspytkirtlen ikke fungerer som den skal.
Når kroppen sender signaler
Uforklarligt vægttab, manglende appetit, træthed, nattesved og ændringer i maveområdet bør tages alvorligt – især hvis symptomerne varer mere end to uger.
Læger anbefaler særlig opmærksomhed hos personer med arvelig risiko. Hvis to nære familiemedlemmer har haft kræft i bugspytkirtlen, stiger risikoen betydeligt.
Tidlig reaktion kan redde liv
Selvom sygdommen fortsat har en alvorlig prognose, understreger eksperter, at hurtig udredning kan gøre en forskel. At lytte til kroppens signaler og søge hjælp i tide kan være afgørende – og i sidste ende redde liv.
