Blev en folkesport i 2022: Men mange danskere har ikke lagt vanen fra sig

Forbrug

09/06/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Har du også holdt fast i det?

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

De seneste år har været præget af usædvanlige og dybt alvorlige samfundskriser som corona-pandemien og krigen der udbrød i Ukraine.

Mange oplever dog, at visse vaner består.

For eksempel har mange butikker og danske hjem fortsat håndsprit let tilgængeligt og opretholder en vis afstand når de er omkring andre. Lige så er det blevet mere acceptabelt at sige fra hvis man har symptomer på sygdom.

Men siden krigen i Ukraine brød ud, er der én bestemt ting, som danskerne stadig gør – endda flere gange om ugen.

Det skriver TV 2.

Selvom elprisen er faldet siden energikrisen, har perioden affødt visse vaner. Det er blevet klart for mange, at der er penge at spare ved at flytte elforbruget til billigere tidspunkter.

Danskerne er fortsat opmærksomme på elpriserne, hvilket fremgår af data fra to af landets største elselskaber, Andel og Nordlys.

App gjorde overvågning mulig

Under energikrisen i 2022 blev en ny app lanceret, der gjorde det muligt for forbrugerne at følge elpriserne time for time og dermed planlægge deres forbrug, når strømmen var billigst.

Appen blev hurtigt populær og toppede listen over de mest downloadede gratis apps.

Siden da er elprisen dog faldet og ligger nu kun en smule højere end tidligere kendte niveauer.

Alligevel følger danskerne stadig aktivt med i priserne, ofte flere gange om ugen.

"For mange er det blevet en ny vane, hvilket godt kan give mening. Men man skal ikke bruge flere timer på det," siger Louise Aggerstrøm Hansen, privatøkonom og chefanalytiker hos Danske Bank.

Danskerne er blevet mere bevidste

Ifølge Louise Aggerstrøm Hansen har den seneste energikrise og den udbredte inflation generelt gjort danskerne mere prisbevidste.

Under de mest markante prisstigninger var mange nødsaget til grundigt at gennemgå deres økonomi for at kunne betale regningerne, hvilket har resulteret i ændrede forbrugsvaner, forklarer privatøkonomen.

Dette afspejles også i, at antallet af elbiler og varmepumper er steget markant i Danmark de seneste år. Både elbiler og varmepumper forbruger meget strøm, så det kan mærkes økonom