Advarer: Sluk ikke for dit internet for at spare på strømmen

Forbrug

16/04/2023

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Kathrine Frich

Internetgiganter advarer om at slukke og tænde på internettet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Med de koldere måneder på vej, søger flere og flere danske husholdninger efter måder at spare på strømmen og varmen. Det betyder dog ikke at det er det værd, at slukke for dit WIFI om natten. Det kan nemlig skabe problemer. 

Det skriver LADbible.

Jeff Parsons, der er teknologi- og videnskabsredaktør har ellers sagt at man kan spare op til 170 kroner om året ved at gøre dette. Men det er ikke en god idé, og det påtalte han også selv, da han sagde: 

"Konstant at slukke og tænde for en router kan signalere til din internetudbyder, at din forbindelse er ustabil." 

BT der er en stor britisk internetudbyder, sagde i en erklæring:

"Konstant at tænde og slukke for Wifi'et får linjen til at se ustabil ud, hvilket betyder, at din hastighed automatisk kan reduceres for at forbedre pålideligheden af ​​din bredbåndsforbindelse." 

Firmware om natten

Det er dog ikke det eneste problem der kan følge med. Ifølge Aman Bhatti, der er direktør for proporsitions ved det Sky Broadband.

"Det kan også føre til problemer i forbindelse med softwareopdateringer," sagde han og fortsatte:

"Vi ved, at vores routere bliver brugt i løbet af dagen - uanset om det er ved videoopkald, streaming af det seneste show eller onlinespil. Det er derfor, vores routere kører firmwareopdateringer i løbet af natten for at undgå unødvendige forstyrrelser i løbet af dagen."

Man kan altså opleve at ens router ikke kan køre sine automatiske softwareopdateringer, hvis man har den slukket i løbet af natten.

Kan betyde langsomt internet

Det alene vil komme til at påvirke den overordnede ydeevne og hastighed. 

"Andre tilsluttede enheder i hjemmet, der er forbundet til din router, vil også blive forstyrret af de forsinkede opdateringer," siger Aman afslutningsvist.

For at undgå afbrydelser af din internetforbindelse kan du måske kigge på nogle af de andre husholdningsapparater, der kan skæres ned på.