3 lette retter til forkæling af dine gæster til påskefrokosten

Forbrug

29/03/2023

Foto: RitaE @Pixabay
Foto: RitaE @Pixabay

Skrevet af Emil B.

Påsken er over os, og det betyder påskefrokosten. Selvfølgelig skal klassikerne på bordet som sild, æg og frikadeller, men vil du gå det ekstra skridt, så lav de her 3 letter retter til påskebordet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Minimer tid i køkkenet

For de to kokke, Nicky Arentsen og René Mammen, er det vigtigste, at du minimerer den tid, du bruger i køkkenet. Det vigtigste er at være sammen med din familie. Derfor får du også en del retter, der ikke kræver særlig meget tid i køkkenet.

Sild fra bunden af

En af klassikerne på påskebordet er sild. Og det er også en af de retter, der er let at lave i forvejen, og ikke kræver særlig meget.

Du skal blot tage ned til din lokale fiskemand. Her køber du en stor omgang sildefileter. Dem tager du med hjem i køkkenet, hvor du lægger dem i en eddikelage. Derefter lader du dem stå og fermentere i en håndfuld dage.

Det gode ved sild er, at du kan varierere det i det uendelig. Der er klassikeren som tomat og karry, men Nicky Arentsen anbefaler også at prøve en mere utraditionel som solbær -og rødbedesaft, da det giver en skarp, frisk og frugtig syre.

Grydestegt kylling

Til hovedret har René Mammen en ret, der står øverst på podiet og det er en lækker grydestegt kylling. Med den ret steger du blot kyllingen i en gryde, mens du lægger løg, kartofler og rodfrugter til. Og den serveres bedst med lækker syltede græskar eller bærkompot.

Til gengæld har Nicky Arentsen en langt mere traditionel ret – påskelam: “Har du tid og penge, så køb rygstykket, og læg kødet i en marinade af ramsløg, citronskal, olivenolie, rosmarin og timian.” Derefter skal det steges ved høj varme og skæres ud i koteletter, du lægger på et fad med salat og råstegte kartofler.

Let dessert

Hos Nicky Arentsen er det vigtigt, at desserten bliver helt simpel. Derfor vælger han også klassikeren gammeldags æblekage. Den laver han ved at lægge havregryn og makroner i bunden. Derefter lægger du en smule sukker over og et lag æblekompot (evt. iblandet pærer eller blommer). Det gør du så, indtil skålen er fyldt, og du slutter af med flødeskum og ribsgelé.