2 Beauvais-produkter kaldes tilbage - solgt i hele landet

Forbrug

21/07/2023

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Kassér dem!

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Orkla Foods Danmark tilbagekalder 560 g Spaghetti Bolognese, da en produktionsfejl har medført, at nogle få dåser har en forkert etiket.

Dåserne skulle have været etiketteret med Spaghetti Napoli. De fejletiketterede dåser indeholder bl.a. sennep, der er et allergen, som ikke fremgår på etiketten. Der kan derfor være en risiko for en allergisk reaktion ved at indtage produktet.

Endvidere tilbagekalder Orkla Foods også 1000 g Beauvais Tomat Ketchup på grund af mulig risiko for sur smag som følge af udvikling af mælkesyrebakterier.

En fejl i produktionen hos en underleverandør kan potentielt medføre en lille risiko for, at der dannes mælkesyrebakterier i produktet. Mælkesyrebakterier kan påvirke konsistensen og give tomatketchuppen en sur smag.

For at være på den sikre side, vælger Orka Foods altså at tilbagekelde begge de omtalte produkter og anbefaler forbrugerne at levere dem tilbage til butikken eller kassere dem.

Disse partier drejer det sig om

  • 560 g Beauvais Spaghetti Bolognese, med holdbarhedsdato 31.05.27   

  • 1000 g Beauvais Ketchup, med holdbarhedsdato 02.07.2025

Begge produkterne er solgt i supermarkeder i hele landet. Butikkerne er blevet informeret om situationen, så de er klar til at modtage returnerede produkter.