Havde arbejdet i 14 år med en bog, der ikke solgte: Da hans datter postede en video på TikTok, blev bogen udsolgt på 24 timer

Bøger

19/02/2023

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Redaktionen

De sociale medier kan rigtig meget, også når det gælder usandsynligt salg. Det måtte en forfatter sande efter hans datter valgte at lægge en video på TikTok. 24 timer efter var forfatterens bog udsolgt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Lloyd Devereux Richards er sikkert ikke en forfatter, du har hørt om, men det kan være det ændrer sig, efter hans datter valgte at poste en video om sin far.

Faren havde arbejdet hårdt for at publicere en bog, det havde altid været hans drøm. Og i 2012 udgav han en bog, men den solgte ikke mange eksemplarer.

Det havde dog ikke fået faren til at droppe skriverierne, men drømmene om at sælge bøgerne havde lagt sig.

I flere år havde den aldrende forfatter arbejdet ved retten i Indiana. Derfor havde han viden om kriminologi og efterforskning. Derfor påbegyndte han bogen, der tog ham 14 år om at færdiggøre. Men bogen blev udgivet.

Bogen blev kaldt for 'Stone Maidens' og den fortæller historien om en retsmedicinsk antropolog, der arbejder for FBI, og som efterforsker en seriemorders handlinger.

Seriemorderen kvæler kvinder og efterlader deres kroppe i kløfterne i det sydlige Indiana. Men bogen solgte ikke, og i 11 år har oplaget bare samlet støv. Indtil nu.

Hans datter vidste, hvor meget han bekymrede sig om, at bogen fandt vej til læserne. Så hun forsøgte at udnytte de sociale mediers magt.

Hun havde dog ikke selv nogen anelse om, hvad den lille video ville gøre for farens forfatterskab.

Den korte video er kun 16 sekunder lang, og den viser hendes far sidde ved et skrivebord med en computer. Her fortælles det, at faren brugte 14 år på at skrive bogen. Han arbejdede samtidig fuld tid, men han havde også overskud til at være en kærlig familiefar. Og om aftenen og natten skrev han bogen. Han er glad, selvom salget ikke går efter hans forventninger.

"Jeg ville gerne have, at han får mere salg. Han ved ikke engang, hvad TikTok er," fortæller datteren til sidst i videoen.

Den korte video endte med at få mere end 40 millioner visninger på det sociale medie. Og så tog salget for alvor fart.

Pludselig lå Stone Maidens nummer et på Amazons liste over thrillere, og trykkeriet måtte pludselig i gang med at trykke et nyt oplag. Bogen blev simpelthen udsolgt.

Efterfølgende har datteren lagt en video op, der viser, hvor overvældet den aldrende forfatter er blevet over det store salg.