Farmor havde brug for hjælp: Så lavede Karina løsningen, der var brug for

Bøger

31/10/2024

Foto: Østerskovhus
Foto: Østerskovhus

Skrevet af J. Bøgen

Det hele begyndte i Aabenraa hos Karina Jensens farmor, som altid har været en engageret kirkegænger.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hun har nydt at deltage i gudstjenester og arrangementer i sin lokale kirke.

Men som mange andre har hun også oplevet udfordringer, når familielivet og kirkelivet kolliderer.

Hvordan vælger man mellem en hyggelig familiefødselsdag og en gudstjeneste, man gerne vil deltage i? 

Den perfekte løsning fandtes ikke, det gør den snart

Karina Jensen fortæller:

"Min farmor er 80 år og går meget i kirke, men nogle gange inviterer vi hende til fødselsdagsbrunch om søndagen. Det er svært for hende at vælge, fordi hun har en god præst og et tæt forhold til kirken. Derfor begyndte vi at undersøge, hvilke muligheder der fandtes for at følge gudstjenester på et andet tidspunkt. Der er gudstjenester på fjernsyn og i radioen, men de er på faste tidspunkter, og det passede ikke altid." 

Det inspirerede Karina til at finde en løsning. Sammen med præst Lone Marie Lundsgaard fra Paris har hun skabt et projekt, hvor præster fra hele Danmark – og fra så forskellige steder som Sydslesvig, Calgary og Tórshavn – har stået for podcastgudstjenester, der kan tilgås, når det passer den enkelte. 

Den 1. november 2024 udkommer resultatet: ’Kirkeåret i nye klæder’ – en bog, der rummer 62 podcastgudstjenester, én for hver søndag i kirkeåret. Ved hjælp af QR-koder i bogen kan man nemt lytte til prædikenerne, når det passer én, uden at skulle være til stede på et bestemt tidspunkt.

Udover de inspirerende prædikener giver hver præst også et personligt indblik i deres præstegerning og deres lokale sogn. 

Når den fysiske kirkegang ikke er mulig

For mange pensionister, der har været trofaste kirkegængere gennem livet, kan det være svært at holde fast i kirkens fællesskab, når helbredet svigter, eller når prioriteterne ændres.

Denne nye mulighed giver en fleksibilitet, der gør det muligt at deltage, når man har tid og overskud – uanset hvor man befinder sig. 

Med 'Kirkeåret i nye klæder' får du en nem og moderne måde at bevare din tilknytning til kirken, også selvom det fysiske fremmøde ikke altid er muligt.

'Kirkeåret i nye klæder' udkommer d. 1. november 2024 på Hoi Forlag og kan købes her (Saxo).