Forside Bil og motor Mange bilister overser denne regel: Kan koste 2.500 kroner og...

Mange bilister overser denne regel: Kan koste 2.500 kroner og betinget frakendelse

Heidenau,,Germany,Traffic,CarsAutobahn,trafik,motorvej,tyskland
Shiutterstock.com

Alt for få bilister har styr på denne regel.

Er en bøde på 2.500 kroner, en betinget frakendelse af kørekortet i tre år og tilhørende orienterende køreprøver noget, der lyder tiltalende?

Nej vel?

Derfor er det værd at vide, at det som udgangspunkt er den straf, man risikerer, hvis der ikke er monteret en korrekt sikkerhedswire mellem en bil og en påhængsvogn med påløbsbremse – og det overrasker mange.

Sikkerhedswiren skal udløse påløbsbremsen på påhængsvognen, så den kan standse, hvis uheldet er ude, og vognen løsner sig fra trækket.

I foråret 2021 opstod der en hændelse, da en 27-årig mandlig bilists anhængertræk med påhængsvogn faldt af midt på motorvejen.

Sikkerhedswiren var faktisk monteret, men den fungerede ikke, fordi den sad forkert – og derfor fortsatte påhængsvognen alene videre hen over motorvejen og endte i autoværnet 200 meter længere fremme.

”Det er selvfølgelig til stor fare for andre trafikanter, når en løs påhængsvogn pludselig bevæger sig førerløst rundt på motorvejen, og derfor er korrekt brug af sikkerhedswire noget, vi løbende holder øje med,” siger politikommissær Claus Stoltenberg, leder af færdselsafdelingen ved Københavns Vestegns Politi.

Han oplyser desuden, at påhængsvogne med en totalvægt (det vil sige påhængsvognens vægt plus tilladt last) over 750 kilo skal være udstyret med påløbsbremse – og at alle anhængere med påløbsbremse skal være fastgjort til bilens karosseri med en sikkerhedswire.

I løbet af den første uge i marts har Retten i Glostrup idømt otte bilister bøder og betingede frakendelser, mens en niende stadig afventer sin straf.

Korrekt montering af wire

Har påhængsvognen påløbsbremse, skal sikkerhedswiren monteres korrekt ifølge lovgivningen.

Du kan genkende en påløbsbremse ved en sort gummimanchet ved påhængsvognens håndtag og kobling.

Sikkerhedswiren skal fastgøres korrekt i bilens karosseri, typisk i et ’øje’ tæt ved anhængertrækket. Wiren må ikke sættes fast andre steder, som for eksempel på selve anhængertrækket.

Ads by MGDK