Kører du i en benzinbil? Så er der trist nyt til dig

Bil og motor

03/06/2025

Foto: Shutterstock

Skrevet af Kamille Isaksen

Det kan gå hen og blive en rigtig dyr fornøjelse.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Danske bilister må forberede sig på en dyrere tur på tankstationen i den nærmeste fremtid.

Mandag morgen steg prisen på råolie markant med omkring tre procent, hvilket lægger yderligere pres på de danske benzinpriser.

Stigningen skyldes OPEC+’s weekendbeslutning om kun at øge produktionen med 411.000 tønder om dagen i juli.

Det er en fortsættelse af den forsigtige strategi, som kartellet har fulgt de seneste to måneder – en linje, der skuffer markedet, som havde håbet på en mere markant optrapning.

Sådan skriver Ekstra Bladet.

Ifølge Commonwealth Bank of Australia handler beslutningen ikke udelukkende om økonomi.

OPEC+ sender nemlig et klart signal til medlemmer som Irak og Kazakhstan, der gentagne gange har brudt deres produktionsaftaler.

Kazakhstan har blandt andet meldt ud, at de ikke har i sinde at sænke produktionen.

På en og samme tid er presset på olieprisen også drevet af den stigende efterspørgsel på benzin i USA.

ANZ Bank påpeger, at efterspørgslen i sidste uge steg med næsten 1 million tønder, hvilket er den tredjehøjeste stigning på tre år.

Det sker midt under den såkaldte amerikanske 'driving season', hvor millioner af amerikanere sætter sig bag rattet og bruger ekstra brændstof, hvilket har global effekt.

Hos MarketWatch vurderes det, at OPEC+ i stigende grad bruger produktionen som en presbold.

“Kartellet er gået fra at forsvare priserne til at forsvare deres volumen. De bruger tønder som våben,” lyder meldingen fra analytiker Stephen Innes fra SPI Asset Management.

Næste gang OPEC+ samles er den 6. juli, hvor der skal tages stilling til, om den nuværende kurs skal fortsætte i august.

Indtil da må forbrugerne forvente, at prisen på en liter benzin kan tage endnu et nøk opad.