Forside Bil og motor Efter nyt lovkrav til dæk: Disse helårsdæk får topkarakter –...

Efter nyt lovkrav til dæk: Disse helårsdæk får topkarakter – resten dumper

Dæk, tire, bildæk, mekaniker, car, bil
Shutterstock

Har du overvejet helårsdæk til bilen? En ny test afslører, hvilke modeller der faktisk klarer sig bedst – og hvilke du bør styre langt uden om, hvis du vil køre trygt gennem vinteren.

Lige nu læser andre

Når kalenderen skifter, og vejret svinger mellem frost og regn, står mange bilister igen med spørgsmålet: Skal der skiftes dæk?

Men med de nye regler for dæk der skal være beregnet til vejret og kan give et bøde på 1000 kroner pr. dæk, vælger flere danskere nu den praktiske løsning: helårdsdæk, der kan bruges året rundt.

Den seneste test fra det tyske automobilforbund ADAC giver et klart svar på, hvilke modeller der er pengene værd – og hvilke man bør styre uden om.

Kun to modeller får topkarakter

I alt blev 16 modeller i størrelsen 225/45 R17 testet, og resultatet viser store forskelle i både pris og kvalitet. Priserne varierede fra omkring 540 til 1.100 kroner pr. dæk, men dyrt er ikke altid ensbetydende med bedst – dog er der to klare vindere: Goodyear Vector 4Seasons Gen-3 og Continental AllSeason Contact 2. Begge modeller får vurderingen “god” og udmærker sig især ved høj sikkerhed på både våde, tørre og sneklædte veje.

De to dæk klarer sig markant bedre end konkurrenterne, især når det gælder bremselængde og vejgreb under vanskelige forhold. Goodyear-dækket imponerede desuden med et forventet kilometertal på hele 68.000 km – langt over gennemsnittet.

Billigere modeller halter efter

Læs også

Selvom testens billigere modeller som Viking FourTech Plus roses for en fornuftig pris og pæne miljøegenskaber, falder de igennem på sikkerhed, især på tør vej. Det betyder, at man risikerer længere bremselængde og dårligere styring – noget, der ikke mindst kan mærkes i glat føre.

Ifølge ADAC er de vigtigste kriterier for helårsdæk netop køresikkerhed, levetid og brændstofforbrug. Dæk med lav rullemodstand bruger mindre energi, hvilket både gavner miljøet og bilens driftsomkostninger.

Et trygt valg til dansk vejr

Selvom helårsdæk aldrig kan yde helt som specialiserede sommer- eller vinterdæk, viser testen, at topmodellerne fra Goodyear og Continental er solide kompromiser – særligt for danske bilister, der ønsker tryghed og bekvemmelighed året rundt.

Og med den nye lovgivning, der stiller større krav til dæksikkerhed i vintervejr, kan de to testvindere meget vel blive det kloge valg for kommende sæson.

Du kan læse mere om testen på ADAC

Ads by MGDK