Du begår måske en fejl, allerede når du drejer nøglen i bilens tænding

Bil og motor

22/05/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Der er mange, der ikke ved det!

Langt de fleste af os ejer en bil. Selvom både antallet af biler på vejene og teknologien bag dem har udviklet sig, begår mange stadig den samme gamle fejl.

Denne bestemte fejl, sker når vi starter vores bil. Det er nemlig en vane som stammer fra tidligere tider, hvor man mente det ville beskytte bilens motor, men som ikke længere er nødvendig med moderne biler.

Det skriver Carandmotor.

Mange kender nok og har hørt om rådet: at 'varme bilen op' før brug . Måske har du selv praktiseret det gennem årene.

Det viser sig dog, at det faktisk ikke er nødvendigt for moderne biler.

Faktisk behøver de fleste bilejere kun at vente få sekunder før motoren er varm nok til at kunne køre. Hvilket er hurtigere end vi egentlig kan nå at dreje nøglen, placeret fødderne på pedalerne og sætte bilen i gear.

Nyere biler er mere modstandsdygtige

Nyere højteknologiske biler er nemlig udstyret med metaldele og specielle belægninger, der gør dem mere modstandsdygtige over for slid.

Udviklingen inden for motorsmørekredsløbet, i de senere år, spiller også en afgørende rolle. Denne udvikling sikrer, at olien hurtigere end nogensinde når ud til alle de vitale punkter, der primært skal beskyttes skader og som er ekstra udsatte – især i de første sekunder, hvor motoren stadig er kold.

Når det kommer til kølekredsløbet, har nyere biler også væsentlige forbedringer. De er designet til at bringe motoren hurtigt op på den ideelle driftstemperatur.

Moderne olier, især de fuldsyntetiske, har også gjort markante fremskridt, når det kommer til at beskytte motorens mekaniske dele.

Kun i få tilfælde skal du varme bilen op

Det er kun under sjældne omstændigheder, som når temperaturen falder under frysepunktet, at din motor har brug for kortvarig opvarmning.

Selv i disse tilfælde er det tilstrækkeligt kun at lade motoren varme op i maks 2-3 minutter, hovedsageligt for at beskytte andre perifere komponenter som eksempelvis katalysatoren.

Det er vigtigt at påpege, at selv om det ikke er nødvendigt at opvarme bilens motor, når du har ladet den stå i mange timer, er det stadig ikke optimalt at belaste motoren hårdt med det samme.

Start roligt, og vær forsigtig med gaspedalen de første 3-4 minutter, samtidig med at du holder omdrejningstallet lavt ved gearskift.