50 % af danske bilister har oplevet det: Selvom det kan give betinget frakendelse og 2500 kroner i bøde

Bil og motor

30/06/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Det har ikke noget med køreevner at gøre.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Du har sikkert oplevet det.

Det er nemlig hver anden danske bilist, der har prøvet, at den bagvedkørende overhovedet ikke holder stor nok afstand til din bagkofanger i forhold til, hvor hurtigt I faktisk kører.

Faktisk viser tal fra Vejdirektoratets ulykkesstatistik, at påkørsler bagfra er årsag til cirka hver sjette dræbte eller alvorligt tilskadekomne fører af motorkøretøjer.

Overordnet set er det den tredje mest hyppige ulykkessituation efter eneulykker og frontalkollisioner - og på landets motorveje er det ligefrem den hyppigste ulykkestype, når bilerne ligger for tæt, og farten er høj.

Det skriver FDM i en artikel i samarbejde med Rådet for Sikker Trafik.

Årsagerne kan være mange, for eksempel at den bagvedkørende er stresset, har travlt, kører ofte og dermed føler, at han/hun har styr på tingene.

Men både statistik og videnskab viser bare, at selvom man føler, at man kan nå at reagere, når man kører få meter bag den forankørende bil med 130 kilometer i timen, så er det simpelthen ikke muligt.

Og det er ikke et spørgsmål om erfaring eller evner bag rattet - det er et spørgsmål om simpel fysik.

Problemet er, at der ikke er nogen egentlig lovgivning for, hvor stor afstand, man skal holde til den forankørende. Derfor er det op til politiet at vurdere, om man kører for tæt.

God tommefingerregel

Rådet for Sikker Trafik har lavet en tommelfingerregel, der er meget nem at forholde sig til. De skriver nemlig, at der skal være omkring to sekunder mellem dig selv og den forankørende bil.

En anden god tommelfingerregel er, at afstanden i meter skal være mindst halvdelen af den hastighed, du kører med. 

Altså mindst 50 meter ved 100 kilometer i timen og mindst 65 meter ved 130 kilometer i timen. 

Det er naturligvis fint at holde større afstand, og det skal man faktisk også gøre, såfremt vejret kan gøre det sværere at bremse eller lignende - for eksempel hvis kørebanen er glat.