Sebastian Juul
I en verden, hvor digitaliseringen tager fart, er det blevet nemmere at handle og betale online. MobilePay er et populært værktøj, som mange danskere bruger i hverdagen, men desværre har svindlere også fået øjnene op for appen.
I en verden, hvor digitaliseringen går stadig hurtigere, er det blevet lettere at handle og betale på nettet.
MobilePay er et populært betalingsværktøj, som mange danskere benytter i hverdagen, men desværre har svindlerne også fået øje på appen.
De kriminelle finder hele tiden på nye metoder til at snyde folk, og derfor er det vigtigt at kende de fælder, der kan ende med at tømme kontoen.
Alene i første halvår af 2026 har bankerne registreret 2.571 tilfælde af netbanksvindel, hvor danskerne mistede 38 millioner kroner til svindlere, oplyser Finans Danmark.
Over halvdelen af sagerne begynder med et telefonopkald, hvor en kriminel foregiver at ringe fra banken eller politiet.
Svindlerne benytter dog også MobilePay-appen direkte, og der findes tre udbredte fælder, som mange danskere risikerer at støde på.
Falske sælgere og handler under pres
En af de mest udbredte fælder opstår i forbindelse med køb og salg på online markedspladser som DBA og Facebook Marketplace.
Her sætter svindleren en vare til salg til en pris, der ligger betydeligt under normalen, og forsøger at presse dig til at betale, inden du har set varen.
MobilePay advarer mod denne fremgangsmåde og anbefaler, at man altid undersøger, hvem pengene sendes til, og aldrig lader sig presse til en handel.
Det er et tydeligt advarselstegn, hvis navnet i MobilePay-anmodningen ikke stemmer overens med profilen på den sælger, du har været i kontakt med.
En anden velkendt svindelmetode går ud på, at du får en besked om, at der er sket en fejl med et beløb, og at du med det samme skal godkende eller tilbageføre penge.
Politiet beskriver denne fremgangsmåde som en central metode ved misbrug af betalingsapps.
Rådet er enkelt: Hold øje med ordet øverst i anmodningen. Hvis der står “Send”, betyder det, at du er ved at betale penge, ikke modtage dem.
Genkender du ikke beløbet, skal du afvise anmodningen. MobilePay understreger, at man aldrig bør swipe på anmodninger, man ikke kan genkende.
Falske telefonopkald og sikkerhedstjek
Den tredje fælde handler om telefonopkald, der ofte lyder som automatiserede sikkerhedsbeskeder.
Trykker du på 1, bliver du viderestillet til en “medarbejder”, der guider dig gennem et falsk sikkerhedstjek, som i sidste ende fører til en godkendt betaling.
Sydøstjyllands Politi har advaret specifikt mod denne type opkald og understreger, at du straks skal lægge røret på, hvis nogen ringer og tilbyder at hjælpe dig med MobilePay.
MobilePay kontakter dig hverken via SMS, mail eller telefonopkald med beskeder om, at din konto skal opdateres eller er blevet deaktiveret.
Al legitim kommunikation finder sted direkte i appen.
Hvis nogen efterspørger dine MitID-koder, kortoplysninger eller andre koder over telefonen, er der uden undtagelse tale om svindel.
Appen indeholder også sikkerhedsforanstaltninger, som kun få benytter. De gældende standardbeløbsgrænser er 50.000 kroner om dagen, 100.000 kroner om ugen og 500.000 kroner om året ved overførsler til private.
Gennem din bank kan du sænke beløbsgrænsen betydeligt på det kort, der er tilknyttet MobilePay. Det er den enkleste tekniske beskyttelse mod, at et enkelt forkert swipe ender med at tømme kontoen.
